I dag starter dette års Cannes Filmfestival, der i år har 60-års jubilæum. Favoritten til at løbe med De Gyldne Palmer er Wong Kar Wais “My Blueberry Nights”, der åbner festivalen i aften.

Andre film som David Finchers “Zodiac” og “Death Proof” af Quentin Tarantino er også med i konkurrencen om den prestigefyldte pris.

Ingen danske film er med i år, men alligevel er danske filmfolk til stede for at sælge film som Nikolaj Arcels fantasy-film “De fortabte sjæles ø” og Ole Bornedals “Vikaren” til udlandet.

Den danske filminstruktør Lars von Trier, der er den mest vindende instruktør på Cannes Filmfestivalen nogensinde, kommer ikke til dette års festival på grund af en depression. Han har dog alligevel været med til at lave filmen “To Each His Cinema”, der er specielt lavet til dette års jubilæum, og består af 35 kortfilm, hvor også andre instruktører som Gus Van Sant, Ken Loach, David Cronenberg og Coen-brødrerne er med til at fortælle om deres forkærlighed for biografer.

Årets jury består bl.a. af Stephen Frears, Toni Colette, Maggie Cheung og Orhan Pamuk.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-Scarface 16 år siden

Håber du vinder, Quentin. Glæder mig som en galning til Grindhouse kommer til Danmark! :D
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#2 mr gaijin 16 år siden

Det er jo der, man burde være lige nu. Så mange spændende instruktører i år: Wong Kar-Wai, Kim Kiduk, Coen-brødrene, Kusturica, Fatih Akin, Gus van Sant, etc. Og også så mange (for mig) ukendte instruktører fra alle mulige steder rundt omkring i verden.

Cannes er the shit for seriøse filmnørder.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#3 filmz-Bruce 16 år siden

Jeg synes der er lidt "vi ses igen næste år" over instruktørerne. Deres kvaliteter til trods, så virker Cannes efterhånden som stedet, hvor de samme 10 instruktører mødes hvert år med en ny film.

Jeg ser mere frem til Berlin og Sundance.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#4 mr gaijin 16 år siden

#3 Jeg kan godt se, hvad du mener. Der er altid en ti stykker, der allerede er etablerede navne (men selv blandt disse er det for eksempel første gang, at Kim Kiduk leger med i Cannes). Men der er trods alt 22 film i competition, og der er også mange spændende film af nye navne.

For eksempel Persepolis: "Poignant coming-of-age story of a precocious and outspoken young Iranian girl that begins during the Islamic Revolution."

Eller Le Scaphandre et le papillon: "Elle France editor Jean-Dominique Bauby, who, in 1995 at the age of 43, suffered a stroke that paralyzed his entire body, except his left eye. Using that eye to blink out his memoir, Bauby eloquently described the aspects of his interior world, from the psychological torment of being trapped inside his body to his imagined stories from lands he'd only visited in his mind."

Men ja, Berlin er bestemt også interessant, og der er også en del flere ukendte navne blandt de gamle gengangere. "Sundance" virker nu ikke så spændende i mine øjne, da den ikke rigtigt tager resten af verden seriøst.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 filmz-Narniabæver 16 år siden

Jeg håber at Emir Kusturica vinder igen.

Jeg ser frem til Zavet.
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: