Skuespillerinden Joy Page, der i 1942 debuterede i filmklassikeren “Casablanca” som 17-årig, er død. Hun blev 83 år.

Page spillede i filmen rollen som den nygifte, bulgarske Annina Brandel, der vil gøre alt for at slippe ud af Casablanca med sin mand – hvilket tilsyneladende indebærer, at hun må gå i seng med den sleske Captain Renault (Claude Rains). Heldigvis kommer caféejeren Rick (Humphrey Bogart) hende til undsætning, da han meget mod sin natur lader hendes mand vinde ved roulettebordet, så de nygifte kan købe de nødvendige visaer.

Joy Page var steddatter til præsidenten for Warner Bros., Jack L. Warner, og datter af stumfilmstjernen Don Alvarado (også kendt som Don Page). Hun medvirkede efter “Casablanca” i film som “Kismet” (1944) og “Man-Eater of Kumaon” samt en række tv-serier. Hun trak sig tilbage som skuespiller i 1962.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmz-UDollar A.K.A. Nino 15 år siden

Hvil I Fred Joy Page
Spike: She Shall Look On Him With Forgiveness, And Everybody Will Forgive And Love. He Will Be Loved.

Skriv ny kommentar: