Biografgængerne har valfartet ind for at se den, republikanske toppolitikere har elsket den for dens patriotiske budskab og det liberale Hollywood med Michael Moore i spidsen har klandret den for at være amerikansk krigspropaganda. Mange har en mening om “American Sniper”. Nu fortæller filmens instruktør, Clint Eastwood, sin egen mening om den.

Se også: Seth Rogen: “American Sniper” minder om nazi-propaganda

Ganske overraskende ser Clint Eastwood sin film helt anderledes end de fleste andre. Det skriver The Playlist.

”Jeg synes, den er god til krigsveteraner, fordi den viser, hvad de går igennem. Den viser det pres, de og deres familie er under. Og samlet set så synes jeg, det lagt sammen bliver en slags anti-krigsfilm,” siger Clint Eastwood.

Instruktøren har tidligere bemærket sig med to film om Anden Verdenskrig (“Flags of Our Fathers” og “Letters from Iwo Jima”), men i virkeligheden bryder han sig ikke meget om krig, afslører han:

”Det er vigtigt for nationer at beskytte sig selv, men jeg bryder mig ikke om at se det. Jeg var aldrig stor tilhænger af at gå i krig i Irak og Afghanistan,” siger Eastwood.

“American Sniper” har på verdensplan indtjent over 500 millioner dollars.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: