I forbindelse med et nyt casting-initiativ er der blevet produceret den “Matrix”-inspirerede kortfilm “Du skal ikke tro, du ikke er noget”, hvor den danske instruktør Manyar I. Parwani (“Himlen falder”) medvirker sammen med filmproducenten Peter Aalbæk Jensen, der indtager rollen som Morpheus. Filmen kan ses på klartiloptagelse.dk.

Det nye casting-initiativ bærer navnet Klar Til Optagelse og beskrives i en pressemeddelelse fra Zentropa som en hel ny måde at caste på – et forsøg på at gå nye veje inden for dansk film.

Det er Danmarks største åbne casting, hvor alle, der har skuespillerambitioner, kan deltage. Alder, erfaring, uddannelse, etnicitet, køn osv. er ikke det afgørende – det handler om talentet, og der søges otte skuespillertalenter, der skal spille de bærende roller.

Man tilmelder sig på hjemmesiden klartiloptagelse.dk, hvorefter man kan uploade en 3 minutters video, hvor man skal vise sit talent. På baggrund af disse videoer udvælges de personer, der kommer videre til personlig casting.

Castingen er åben for tilmeldinger nu og frem til 26. oktober kl. 12.00.

Læs Filmz’ anmeldelse af Parwanis “Himlen falder”.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#11 filmz-JuuL 14 år siden

#8
Jeg går ud fra du er en fra filmholdet, eller måske Manyar? Siden du går sådan i forsvar ;)

Jeg synes at det er en fed måde at reklamere på, og reklamen, som det jo er, er flot produceret. Hatten af for det. Dejlig ambitiøst og et friskt pust.

MEN: i mit hoved er der et eller andet helt forkert i at afkræve drømmere 350 kr. for at deltage, - især når der ikke er regler for hvem der kan deltage (alder, type osv.). Jeg arbejder med film, og har altså indsigt i den verden. For mig at se, er der tale om et alt for generel og bred casting-call, når altså drømmerne bliver bedt om at betale for at være med. Er instruktøren virkelig slet ikke klar over hvilken retning projektet skal gå i? Er han åben for både den håbefulde 18årige og den gamle 98årige?

Jeg har læst al materialet på hjemmesiden, og jeg er klar over, at ideen er, at historien skal inspireres og bygges over de, der udtages fra castingen. Folkene bag kunne dermed argumentere for, at netop derfor er castingen så bred. Fint nok, fair modsvar, men det gør det ikke mindre smagløst; De der deltager i castingen er altså med til at udvikle projektet, men de får ikke en rød reje for det. Til gengæld får de lov til at betale 350 kr. for det. Det er meget usmageligt, synes jeg, og derfor fraråder jeg folk at være med.

Er der andre vinkler at se dette fra, vil jeg meget gerne høre det. Pt. har jeg svært at se det fra andre vinkler.

Man kan da håbe at deltagerne i det mindste får en billet til filmen
Gravatar

#12 Patriarch 14 år siden

Man kan da håbe at deltagerne i det mindste får en billet til filmen


Dette ville være en yderst elegant PR løsning. Alle deltagere får billet til en række forpremiere screeninger. Så var der ingen der ville løfte et øjenbryn.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#13 filmz-JuuL 14 år siden

præcis...
Gravatar

#14 ration 14 år siden

hvis i læser materialet ordenligt i gennem på siden står der: "De otte udvalgte bliver lønnet efter gældende overenskomst med Dansk Skuespillerforbund" så der er løn..
jeg syntes det er en vildt god ide, Tror helt sikkert at den kan bliver et spændende projekt.
Mike Leigh metoden er en spændende måde at arbejde på.
Gravatar

#15 Patriarch 14 år siden

Ja selvfølgelig bliver de lønnet? Hvis du læser tråden her ordenligt igennem tror jeg du vil se at der ikke er nogen der påstår at de ikke lønnes - eller har jeg misset det?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#16 filmz-JuuL 14 år siden

Ja, selvfølgelig bliver de 8 der får rollerne lønnet. Jeg taler udelukkende om første del af castingprocessen og de hundredevis af håbefulde drømmere der betaler 350 kr. for overhovedet at få lov at blive set på.

#14
Forstå mig ret: projektet og den Mike Leigh-inspirerede metode er slet ikke hvad jeg kritiserer. Det kan blive meget spændende, og det er godt, at nogen tænker anderledes. Det er kun først del af castingprocessen jeg ikke bryder mig om.
Gravatar

#17 filmz-meincke 14 år siden

#16 Jeg vil gerne citere fra deres hjemmeside 2 ting, som jeg begrunder bagefter:

Eksempel 1, er fra FAQ - http://klartiloptagelse.dk/index2.php
"Hvorfor koster det penge at deltage?
Deltagergebyret fungerer som et symbolsk beløb og er til for at undgå useriøse henvendelser. Hvis det er det, der står i vejen for ens deltagelse i castingen – ja, så virker det efter hensigten."

Eksempel 2, fra forside:
"Dette er ikke en konkurrence. Det er ikke en fiks idé. Det er ikke et talentshow eller et freakshow. Dette er en mulighed…"

Nu skal du høre JuuL, grunden til der er gebyr er - som der står skrevet - at dette IKKE er et "show" eller "talent 2009". Alle kan stadig deltage. MANYAR søger folk som vil dette seriøst, og hvis man IKKE kan skrabe 350 kr. sammen til dette, så vil man det tydeligvis ikke nok
. Og dermed, som han siger og jeg citerer: "... så virker det efter hensigten."

Jeg tror ikke du er et teater eller skuespiller menneske. Det kan være jeg tager fejl - og det skulle overraske mig. Dette er nemlig en "mulighed", og den er til alle dem som ønsker at tage den.

- Men måske har du en pointe. Måske er dette ikke et åbentcasting. Fordi den appellerer til dem som vil dette seriøst, ved at kræve en sum penge. - Dermed bliver alle som ikke ønsker at gribe denne mulighed (om det så er denne sum pengenes skyld eller noget helt tredje) sorteret fra.


Nu kommer så sandheden
. Er du klar JuuL? Skuespillerfaget er et lorte fag. Hvis man ønsker noget der minder om en karriere, (og nu tager jeg Danmark som et eksempel - for jeg er ikke så bekendt med resten) så skal man være uddannet. En uddannelse som tager 4 år, hvor der årligt er et gennemsnit på 800 ansøgere, men hvor blot 24 kommer ind. - Nu kommer det sjove, hvor faget bliver lort. Ud af de 24 uddannede skuespillere, har Danmark oplevet et gennemsnit på knap 70 % af disse. Dvs. 30 % (højtlæsning for dværge) står uden arbejde, trods en professionel uddannelse i faget.

Hvis jeg skal runde af
(som du nok tænker er på tide), så oplever man også stjerner som Heath Ledger (RIP), Johnny Depp og Orlando Bloom som bliver famous og bader i luksus (som det bliver vist i magasiner, tv osv.). Eller Danmarks Mads Mikkelsen, Viggo Mortensen og Paprika Steen (som blev optaget på skuespillerskolen efter 9. forsøg).
ALLE dem kigger på disse stjerner, celebrities og hvad de nu hedder, og tænker "WAAAUW, dem vil jeg være ligesom", skal cuttes væk.

- håber dette kan være et svar :) føl dig fri til at komme med en lige så lang modargumentation. Jeg glæder mig til debatten!

Love,
Meincke
Gravatar

#18 filmz-JuuL 14 år siden

#17
Jeg forstår hvad du skriver, og jeg er meget enig; det er et utaknemmelig fag. Jeg beundrer folk der arbejder med skuespillet. Jeg holder mig på den anden side af kameraet (der kan nu også være hårdt) ;)

Hvordan hele teksten om hvordan det er at være skuespiller I Dk svarer/kommenterer på min kritik, er mig lidt uklar. Forstår jeg dig ret, er din pointe, at denne casting netop giver de der ikke kommer ind på skuespillerskolerne en ekstra chance?
Det som sådan fint nok - men jeg synes desværre stadig at det er skamløst at opkræve drømmere 350 kr. for overhovedet at kunne deltage. Om det så er en 'ekstra chance' eller ej.
At der stort set ingen retningslinier er, gør castingen ret suspekt, synes jeg. For som tidligere spurgt: er instruktøreren virkelig slet ikke klar over hvilken retning projektet skal gå i? Er han åben for både den håbefulde 18årige og den gamle 98årige? Hvis han er det, ligner det altså, at drømmerne får lov til at betale instruktøreren 350 kr. for at inspirere ham. Det synes jeg er usmageligt.
Som Patriarch er inde på, kunne det løses meget simpelt og elegant ved f.eks. at give alle deltagere en fribillet til filmen. Det kunne også være al mulig andet; et eller andet symbolsk. Det kunne rette op på den lidt lumre pengeopkrævning, som jeg synes der er tale om.

Ideen om at give drømmere en chance, er jeg vild med. At det ikke er X-factor er jeg såmænd også med på. Jeg frygter bare, at det ufrivilligt ender med at blive et sådan show alligevel, netop pga. alle de der kigger på stjernene og siger "waauw" - de betaler gerne og naivt de 350 kr. Og det er netop de samme typer, som også deltager i X-factor.
De der kender lidt mere til faget, og ved hvor hårdt det er, er jeg bange for flygter fra castingen. Jeg har f.eks. talt med de første 3 skuespillervenner, som ikke vil deltage, netop pga. opkrævningen. De synes at det virker "amatør-agtigt og useriøst" (ikke mine ord). Dette er gi-jones (#9) også inde på.

Når alt det er sagt, glæder jeg mig fortsat til at følge processen og se filmen. det skal nok blive spændende

Til slut:
Har du oprettet en profil netop i dag for at kunne kommentere på denne nyhed? Du må virkelig brænde for denne casting-idé ;)
Gravatar

#19 gi-jones 14 år siden

Når man holder en casting, og skuespillere (uanset erfaring eller uddannelse) investerer deres tid, og ikke mindst deres person, i at møde op og give deres bud på rollen bør man i min verden være dem dybt taknemmelig. Som du siger, så er skuespillerfaget benhårdt. Netop derfor har jeg så meget mere beundring for alle dem, der vælger at kæmpe for det alligevel. Jeg har afholdt nok åbne castings til at vide, at det langt fra er alle der har hvad der skal til, men også at dem der ville være villige til at betale sig fra chancen næppe er de bedste af dem.

Jeg behøver ikke spørge mine skuespiller-bekendtskaber hvad deres holdning til at betale for sådan en chancen er - det ved jeg udmærket godt. Jeg ville blive overrasket over hvis nogen uddannede skuespillere ville gå med til den slags (selvom der sikkert nok skal gemme sig et par stykker).
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#20 filmz-JuuL 14 år siden

#19
Præcis. Det handler også om respekt og taknemmelighed.

Skriv ny kommentar: