Warner Bros. er tilsyneladende bidt af en gal flagermus, når det kommer til den allerede omfattende promovering af “The Dark Knight” og har nu udsendt yderligere tre nye tv-spots til den ventede fortsættelse til “Batman Begins”.

De omtalte reklamespots til filmen, der er klar i biograferne fra 23. juli, kan ses online hos WorstPreviews (“TV Spot 7-9”).

Samtidig kan man hos Wired.com finde en omfattende artikel om det tekniske aspekt bag filmen, og om hvordan instruktøren Christopher Nolan så vidt muligt har forsøgt at undgå computergenererede effekter som erstatning for at gøre tingene i virkeligheden.

I artiklen fremgår det bl.a. også, at Nolan ikke var interesseret i at forsøge at rense ud i de noget plumrede skabelseshistorier bag Jokeren, hvorfor figuren vil fremstå mere som et Loke-lignende kaoselement.

”Han er ligesom hajen i ‘Dødens gab’,” forklarer Nolan i artiklen. ”Jokeren skærer igennem filmen. Han er utrolig vigtig, men han er ikke en fyr med en forhistorie. Han er en ukendt faktor.”

I “The Dark Knight” må Batman (Christian Bale) denne gang stå til regnskab over for den kriminelle klovneprins Jokeren (Heath Ledger), en ny fremtrædende og ustyrlig forbryderhjerne, som kaster Gotham City ud i anarki og tvinger den natsorte ridder endnu tættere på at krydse grænsen mellem helt og selvtægtsmand.

I filmen medvirker desuden Michael Caine og Morgan Freeman, som gentager deres roller fra den første film, mens Maggie Gyllenhaal overtager rollen som Rachel Dawes.



Vis kommentarer (67)
Gravatar

#11 frankdrebin 15 år siden

Det er sjovt som at de i de forskellige trailers bruger de samme klip, men den måde de fremfører den stemmemæssigt er anderledes i mange af dem ?
Gravatar

#12 Horrormaster 15 år siden

først lidt spoiler:
er der andre en mig der så på tv spot syv hvor The Joker er på tv står der som headline
Batman Dead



Citat
Batman: I Have One Rule
The Joker: Well Tonight You're gonna break your one rule


Der bliver ikke et bedre citat i en Trailer eller tv spot.

Og sikken en anmeldelse, nu kan jeg snart ikke klare mere.


FREDDY FOREVER!!!
Gravatar

#13 Riqon 15 år siden

Sjovt så stille der var om den første film, hvor man nærmest har kunnet kortlægge handlingen i dens efterfølger.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#14 justjakob 15 år siden

#11

jeg er helt enig, har kommenteret dette i andre nyheder om TDK og synes, at det er lidt underligt men også interessant. Har da også selv mine favoritter til, hvordan eks. Jokeren skal "snakke".

Bliver spændende at se, hvordan de har valgt det.
Gravatar

#15 justjakob 15 år siden

#12

ja, men det ser ud til der også er er spørgsmåltegn, så der står
"batman dead?"

sådan som et mediespørgsmål, evt. fordi jokeren hærger hele byen og medierne undrer sig over hvad der bliver af batman..??
kunne også være noget som jokeren har lavet, syns jeg læste noget i den artikel fra wired at der var noget med han havde lavet noget i fjernsynet for at manipulere eller hvad, husker måske forkert? :)

men godt spottet, havde ikke set det før nu. bliver spændende at se hvad det handler om.
Gravatar

#16 smalieux 15 år siden

Fuck jeg glæder mig! Batman er min yndlingshelt og Jokeren min yndlings-skurk, så det bliver jo ikke meget bedre.
Gravatar

#17 Kruspe 15 år siden

Det er SÅ fedt, at de forsøger at undgå CGI. Det giver altså bare en mere realistisk film! Al respekt til Nolan!

Og ja, det ku' Indy 4 fandme lære noget af...
You see, in this world there's two kinds of people, my friend: Those with loaded guns and those who dig. You dig.
Gravatar

#18 filmz-FraQ 15 år siden

Det er uden tvivl den mest hypede film jeg har oplevet. Peter Travers' review tegner virkelig godt. Nogen der ved hvornår Nordisk Film biograferne åbner for billetsalget?
Gravatar

#19 justjakob 15 år siden

#18

jeg var lige nede i biografen her i herning i dag og høre ad, pudsigt nok, og hun sagde det ikke var helt sikkert fordi at de store film godt kunne starte med forsalg en stykke tid før premieren, hun mente dog ikke TDK blev en af de største i år, wtf? :s.. men så vidt jeg husker sagde hun omkring den 14 næste måned ca, men ikke sikkert.
hun sagde også man kan tjekke det på biobooking.dk hver mandag, da der bliver opdateret med nye film der :)
Gravatar

#20 justjakob 15 år siden

#12

som tilføjelse til mit indlæg #15:

i slutningen af nr. 7 er der endnu et tv klip med jokeren som ligner noget der enten er noget som er filmet af en reporter af ham, eller af ham selv (ved jo endnu ikke hvad det er) men dér står der samme i bunden, altså "Batman dead?". spændende.

Skriv ny kommentar: