Warner Bros. er tilsyneladende bidt af en gal flagermus, når det kommer til den allerede omfattende promovering af “The Dark Knight” og har nu udsendt yderligere tre nye tv-spots til den ventede fortsættelse til “Batman Begins”.

De omtalte reklamespots til filmen, der er klar i biograferne fra 23. juli, kan ses online hos WorstPreviews (“TV Spot 7-9”).

Samtidig kan man hos Wired.com finde en omfattende artikel om det tekniske aspekt bag filmen, og om hvordan instruktøren Christopher Nolan så vidt muligt har forsøgt at undgå computergenererede effekter som erstatning for at gøre tingene i virkeligheden.

I artiklen fremgår det bl.a. også, at Nolan ikke var interesseret i at forsøge at rense ud i de noget plumrede skabelseshistorier bag Jokeren, hvorfor figuren vil fremstå mere som et Loke-lignende kaoselement.

”Han er ligesom hajen i ‘Dødens gab’,” forklarer Nolan i artiklen. ”Jokeren skærer igennem filmen. Han er utrolig vigtig, men han er ikke en fyr med en forhistorie. Han er en ukendt faktor.”

I “The Dark Knight” må Batman (Christian Bale) denne gang stå til regnskab over for den kriminelle klovneprins Jokeren (Heath Ledger), en ny fremtrædende og ustyrlig forbryderhjerne, som kaster Gotham City ud i anarki og tvinger den natsorte ridder endnu tættere på at krydse grænsen mellem helt og selvtægtsmand.

I filmen medvirker desuden Michael Caine og Morgan Freeman, som gentager deres roller fra den første film, mens Maggie Gyllenhaal overtager rollen som Rachel Dawes.



Vis kommentarer (67)
Gravatar

#1 Diechmann 16 år siden

Hmm
Glæder mig meget...Alt hvad jeg læser om denne film skruer forventningerne op...Er der noget nyt om spilletiden...Nolan har talt om en 3 timers film...Er der nogle der har hørt noget??
Gravatar

#2 elwood 16 år siden

og om hvordan instruktøren Christopher Nolan så vidt muligt har forsøgt at undgå computergenererede effekter som erstatning for at gøre tingene i virkeligheden.

Det gjorde han også en del ud af i Batman Begins, hvis man ser behind the scenes matrialet.

Modellerbygger must have a great time på hans filmproduktioner 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Patriarch 16 år siden

Jeps. Så lige TV-spots uden at læse nyheden - og tænkte "hvor er det fedt at der er så lidt CGI"... Hvis bare Indy havde været grebet an med samme filosofi.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#4 Diechmann 16 år siden

Gravatar

#5 Andcasso 16 år siden

Jeg vil væde med, at Rachel Dawes (stav) dør.
Gravatar

#6 justjakob 16 år siden

#1

jeg har hørt ca. 2 en halv time, men hæng mig ikke op på det :)
Gravatar

#7 Diechmann 16 år siden

anmeldelsen melder også om 2½ time
Gravatar

#8 Starbrow 16 år siden

Fed anmeldelse af Rolling Stone.

Nu kan mine forventninger ikke blive højere.
Gravatar

#9 justjakob 16 år siden


"I remember Heath calling up while I was working on the script and talking about ventriloquist's dummies, about having a voice that was high and low, and I'm on the other end going, 'Uh ... yeah.' It sounded insane, and not necessarily in the right way. But when he performed it, I was like, 'OK, I see.'

- Kan der siges mere?
Gravatar

#10 Ceepa 16 år siden

OMFG


Har ganske enkelt ikke mere at sige tbh

Skriv ny kommentar: