Der har i flere år været talt om en sequel til “Space Jam” fra 1996. Basket-stjernen LeBron James er klar på hovedrollen, og nu ser det også ud til, at instruktøren snart er på plads.

Se også: The Rock og Kevin Hart er i spil til “Jumanji”-reboot

Det er The Wrap, der skriver, at Justin Lin, der har lavet fire “Fast & Furious”-film samt den kommende “Star Trek Beyond”, nu er tæt på at være manden, der skal videreføre “Space Jam”-universet.

Den originale film fra 1996 havde Michael Jordan i den menneskelige hovedrolle, der skulle lære Snurre Snup og Daffy Duck at spille basketball. Det er nu Cleveland Cavaliers-stjernen James, der skal overtage den rolle.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Zabath 7 år siden

Nyheden skrev:
Det er nu Cleveland Cavaliers-stjernen James, der skal overtage den rolle.


Nååå ham..... Mon ikke der lige mangler en LeBron foran?
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 7 år siden

#1 Nu har vi jo skrevet fornavnet i første afsnit, så vi satsede på, at læseren vanen tro godt kunne gennemskue, at det var den samme James lidt senere i teksten :)
Gravatar

#3 Kaversmed 7 år siden

#2 Shhh lad nu manden kritisere dig, Morten. Hvad skal vi ellers kommentere på her på Filmz? ;)
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#4 Gorman 7 år siden

#3 god humor, der :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: