Bin-jip - Tomme huse

InstruktionKi-duk Kim

MedvirkendeMi-suk Lee, Seung-yeon Lee, Hyun-kyoon Lee, Hyuk-ho Kwon, Jin-mo Ju, Jeong-ho Choi, Ju-seok Lee, Sung-hyuk Moon, Jee-ah Park, Jae-yong Jang, Dah-hae Lee, Han Kim, Se-jin Park, Dong-jin Park, Jong-su Lee

Længde88 min

GenreDrama, Drama, Romantik, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen02/12/2005



Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Tae-suk er en enspænder. Han kører hvileløst rundt på sin motorcykel og leder efter tomme huse, han kan overnatte i. Han går fra dør til dør og hænger reklameblade på folks dørhåndtag. Senere vender han tilbage og bryder ind i de huse, hvor reklamerne ikke er blevet fjernet – og ejerne derfor må formodes at være bortrejst. Tae-suk bebor de tomme huse, indtil ejerne vender tilbage. Men han er ingen indbrudstyv. Han stjæler ikke noget. I stedet vogter han husene, alt imens han reparerer ting, der er gået i stykker og vasker ejernes beskidte tøj. En dag bryder Tae-suk ind i en villa, der viser sig ikke at være så tom, som han troede. Her lever den misbrugte kvinde Sun-hwa som en skygge af sig selv. Mens Tae-suk går rundt i huset, betragter hun ham i smug. Og da hun ser ham gå i gang med at reparere en badevægt, der er gået i stykker, går det op for hende, at han ikke er nogen normal indbrudstyv. Senere samme nat vågner Tae-suk pludselig ved, at Sun-hwa står og betragter ham. Han forsøger at løbe ud af huset, men på vej ud ringer telefonen. Han overhører en samtale mellem Sun-wha og hendes mand, og han forstår pludselig, hvorfor den forslåede Sun-wha er nødsaget til at gemme sig i sit eget hus. Hun bliver misbrugt af sin egen mand. Han forlader huset, men kan ikke glemme Sun-hwa, så han vender kort tid efter tilbage og bryder ind i huset igen. Denne gang er det ham, der betragter den ulykkelige Sun-hwa i skjul, og han beslutter sig for at trøste hende.