Mest om får

Et sted på Island, hvor naturen både indgyder en sans af vidunder og slår folk ihjel, når det er koldt, findes et lille og stadigt skrumpende samfund af fåreavlere. Blandt disse bor to skæggede brødre, hvis modvilje mod hinanden kun overskygges af deres kærlighed til får. “Blandt mænd og får” går i kødet på både fåreavl, døende lokalsamfund og søskendeforhold. Men den stopper også, før den rigtigt kommer i gang. Så jeg blev jeg kun klogere på fåreavl.

“Blandt mænd og får” minder mig mærkeligt om Sam Peckinpahs “The Wild Bunch”, selv om de umiddelbart næppe kan være mere forskellige. “The Wild Bunch” er en brutal western-fortælling om machomænd og ultravold, imens “Blandt får og mænd” er et stille drama om islandske fårehyrder. Men de fortæller begge den samme historie om gamle mænd, der i en forandringens tidsalder med næb og klør forsøger at fastholde den eneste livsstil, de kender til.

Sigurður Sigurjónsson er utroligt autentisk som den excentriske eneboer Gummi, der må sende sine dyr på dødelig pension, da den smitsomme fåresygdom scrapie udbryder. Det mærkes, hvordan det at skyde får og rive laden ned for ham er det samme som at slukke for livet. Gummi har da heller ikke tænkt sig bare at give op, så han gemmer trodsigt en lille del af fårebestanden i sin kælder. Brormand Kiddis måde at håndtere problemet er ved at drikke en masse alkohol og skyde efter sundhedsstyrelsen med sit haglgevær. Flere gange falder han i søvn i sneen, så Gummi må modvilligt sørge for, at den fordrukne bror ikke dør af kulde.

Det hele handler naturligvis om, at de to fremmedgjorte brødre skal lære at finde ud af det med hinanden. “Blandt mænd og får” står og falder med det komplicerede forhold. Den opbygger omhyggeligt den elendige relation de to imellem. Så omhyggeligt, at det går lidt langsomt. Men den megen tid brugt på brødrene fik mig investeret i forholdet. Derfor er det ærgerligt, at da den langsomme opbygning endelig skulle forløses, så går det så hurtigt, at jeg sad tilbage uforløst som et afklippet får.

Jeg ville ønske, at de to mænd havde snakket mere sammen. For hvad var det, der skete for 40 år siden, der gjorde at de nu hader hinanden? Den lille smule baghistorie, vi får, er både sparsommelig og vag, men stadig interessant nok til, at man kan mærke, at der ligger en betændt og ubehagelig familiehistorie bag det hele.