Skæbner på kollisionskurs”Changing Lanes” er en film om ret og uret, og de valg man træffer hen ad vejen. De gennemgående temaer i filmen er hævn – og kan man retfærdiggøre det? Men også værdier spiller en vigtig rolle i filmen – skal man kæmpe for det man tror på, eller skal man bare sælge sig selv til højst bydende? Det er en velskrevet og til tider tankevækkende film.

Hvad der starter som en nærmest banal ulykke på motorvejen, udvikler sig hurtig til et sygt spil om hævn, hvor kun de to involveredes desperate tankegang sætter grænsen. Men som altid så leder en hævnakt til en anden, en ond cirkel, som man kun alt for godt kender fra det politiske verdensbillede.

Her i filmen, er det dog kommet ned i et lidt mere personligt og hverdagsagtig-scenarie. Selvom at man måske først synes at filmen virker lidt overdrevet, så er det en film om følelser og mennesker, så man bliver hurtigt revet med, og man kan næsten ikke undgå at både hade og elske karaktererne i filmen.

Filmen starter med to personer, som har hver deres årsag til at møde op i retten. Det kan næsten ikke være mindre dramatisk.

Gavin Baneks grundlag for at møde op, er et retsmøde, som skal afgøre forvaltningen af en afdød millionærs mange penge. Familien mener ikke længere, at advokatfirmaet, som Banek arbejder for, forvalter pengene i den rette ånd. Banek skal derfor overgive nogle dokumenter til dommeren, hvori der står, at den afdødes formue skal forvaltes, ene og alene af advokatfirmaet.

Doyle Gibson har en helt anden grund til at møde op i retten. Han kæmper for sine børn. Doyle er tidligere alkoholiker, og han har mistet, hvad der er at miste. Han har tabt både sit liv og sin familie på gulvet. Han skal i retten for at vise at han har fået bevilliget et lån, så han kan købe et hus til sin familie. Noget han håber kan forhindre hans ekskone i at flytte fra New York.

På motorvejen undervejs til retsmødet, kommer de to dog ud for et mindre uheld. Ingen af dem kommer til skade. Banek som har meget travlt, skriver en blanko-check til Doyle. Det er som regel sådan man tager hånd om sagerne i hans branche, det er i hvert fald sådan han har lært det af hans mentor. Doyle derimod, arbejder selv i et forsikringsselskab, han vil gerne have at der er orden i sagerne. Noget der er blevet endnu vigtigere for ham i sin kamp for at forblive alkoholfri. Men Banek udnytter den konfuse situation som Doyle befinder sig i, og forlader i al hast gerningsstedet, råbende ud af sideruden, “Bedre held næste gang.”

Banek ankommer lidt forsinket til retsmødet, kun for at finde ud af at han ikke længere har dokumenterne, han har glemt dem på ulykkesstedet. Dommeren giver ham resten af dagen til at få dem i hænde igen. Men det er ikke kun det der er problemmet, hvis han ikke kommer i besiddelse af dem igen, så kan modparten gå hen og vinde sagen, og dermed retten til de mange penge.

Doyle derimod ankommer for sent til retten. Kendelsen i hans sag, er blevet afsagt uden hans tilstedeværelse, og den var imod ham. Ulykken har kostet ham dyrt.

Banek er nu i lidt af en knibe. Han vil gerne fremad i verden, hans karriere er vigtig for ham. Det er det der giver ham hans velfølelse. Det er sikkert også derfor at han i første omgang har overtalt den døende millionær til at give firmaet fuld kontrol med pengene.

Han modtager en fax indeholdende informationer fra de tabte dokumenter, med påskriften, “Bedre held næste gang.” Banek ser hurtigt at det er Doyles værk. Han har virkelig brug for de dokumenter og søger derfor råd hos sin sekretær og “halvtids-elskerinde” Michelle. Hun kender en der kan tage hånd om tingene. En problemløser som før har hjulpet firmaet.

Det er her filmen tager form, nu begynder de to involverede deres katten efter musen hævn spil. Den ene hævnagt mere modbydelig end den anden. Flere gange undervejs i filmen er det hele lige ved at få en ende, men så bliver den ene offer for den andens hævnagt, og så kører det hele igen. Den onde cirkel er godt igang.

Den rigtige stiMen hele situationen bringer også noget godt med sig, det lyder næsten for godt til at være sandt, men de to begynder at tænke lidt mere over tingene. De ser ting, som de ikke kunne eller ikke ville indse før. Tingene tager i hvert fald en drejning for Banek. Han får øjnene op for firmaets sande jeg, da han mister de dokumenter. Hans ellers så venlige partnere bliver til bidske bæster, da det går op for dem at de kan miste retten til at forvalte den formue. Han indser at, på et eller andet tidspunkt i sin karriere er det kørt af sporet, han har taget en forkert vej, og han har solgt sin sjæl. Det samme gælder for Samuel L. Jacksons karakter Doyle Gibson, han har også truffet nogle forkerte valg, som har kostet ham dyrt.

Det er nu op til dem at træffe de rigtige valg, og finde den rigtige vej igen. Det er sikkert også det filmens titel refererer til.

Selvom filmen har en række store navne på plakaten, så er det ikke en typisk Hollywood-produktion. Det virker mere som en “lille” film – men med meget store skuespillere.

Det er nogen tid siden at jeg har set Samuel L. Jackson så skarp, som han er i “Changing Lanes”. Han er rigtig god i rollen som Doyle Gibson. Man kan kun have ondt af manden, han har de bedste intentioner, men alligevel ser det bare altid ud til at gå galt for ham. En af de bedste scener i filmen er en scene i en bar. Doyle kommer ind, forvirret, og ude af sig selv. Han bestiller en drink som han bare sidder og kigger på. Kan han modstå fristelsen? Kan han klare det pres der er opstået? Han overhører en samtale imellem to andre bargæster. Han provokerer dem, og der opstår en slåskamp lidt senere uden for baren imellem dem. Her ser man pludselig et lidt andet billede af Doyle.

Som William Hurt siger på et tidspunkt i filmen, så er det ikke alkohol Doyle er afhængig af – men kaos. Man indser så at Doyle måske alligevel ikke helt er gået ind i baren for “bare” at købe en drink. Men nærmere for at starte det slagsmål som det hele ender med.

Ben Affleck viser ligeså stort talent, og jeg tror faktisk ikke at jeg nogensinde har set ham bedre. De to supplerer hinanden godt, og det slår næsten gnister når de brager sammen på lærredet.

Der er også nogle gode navne på listen af bi-roller. Toni Collette, Sydney Pollack, Amanda Peet og sidst men ikke mindst William Hurt – som spiller Doyles sponsor og rådgiver. De løfter også nogle af scenerne højt op. Scenen hvor Amanda Peet drøfter hele situationen med hendes mand er intens. Det samme er scenen hvor Sydney Pollack fortæller om den “virkelige” verden. Hvor landet ligger angående moral og etik.

“Changing Lanes” er en rejse ud i den menneskelige psyke. Det er samtidig en rigtig god film, der minder os om, til tider på ubehagelig vis, hvor let det kan være at gå over stregen.

Vi har med et dejlig originalt plot at gøre i “Changing Lanes”. To mennesker der aldrig før har mødt hinanden, støder sammen og hvad der starter med et hændeligt uheld, udvikler sig til en situation hvor den ene hævnakt følger den anden.

Det lyder måske som noget du har hørt før, og man kan da også drage en parallel til f.eks. Israel hvor hævnakt følger hævnagt. Det ligger desværre nok til den menneskelige natur at ville hævne sig hvis man er blevet gjort uret, og det er det der er spændende ved denne film, for det er meget troværdigt skildret.

Det er ret uhyggeligt at se hvordan de to kamphaner i filmen bevæger sig ud over den ene grænse efter den anden, og oftes uden at tænke over konsekvenserne før skaden er sket. Mange gange i løbet af filmen sidder man faktisk og ryster på hovedet over hvad det er de finder på… og samtidig sidder man og ser frem til at se det næste syge påfund de får.

I løbet af filmen oppiskes der en stemningnen, og desværre går luften ligesom af ballonen til sidst. Det er naturligvis ærgelig at slutningen ikke helt lever op til filmen… dertil er den alt for normal. Jeg havde forventet lidt mere på det punkt. Heldigvis så holdes filmen oppe af nogle ret gode skuespilpræstationer.

De to hovedroller spilles overbevisende af hhv. Ben Affleck og Samuel L. Jackson.

Affleck spiller den lidt popsmarte advokat Gavin Banek, der har så travlt og er så stresset at han uforvarende sætter gang i en lavine der truer med at ødelægge indtil flere personers liv. Jeg var ret imponeret af Afflecks præstation i denne film, han giver den virkelig alt hvad han har, og er stort set hele følelsesregisteret igennem. Det er en af hans bedste præstationer til dato.

Jackson er også yderst overbevisende som den tidligere alkoholiker, der tydeligvis har et problem med at kontrollere sin vrede. En yderst miserabel karakter, virkelig bliver vakt til live af genialt skuespil fra Jacksons side.

Både for Affleck og Jackson gælder det, at de er castet utroligt godt. De passer rigtig godt i deres roller, og derfor er deres skildringer af de to karakterer også yderst realistisk. Filmen er meget afhængig af de to hovedroller, og heldigvis leverer de begge meget gode præstationer.

På birollesiden har vi både Toni Collette, Sydney Pollack, John Hurt og Amanda Peet, der spiller nogle forholdsvis små, men gode roller. Specielt Amanda Peet spiller godt, som Baneks kone, og det er ret skræmmende at se hende udøve sin kontrol over Banek.