En drøm, der er til at elske

Elsk mig! Det er det eneste, som Gabrielle ønsker. Ikke det der ‘et godt parti’-ægteskab, som forældrene ønsker. Hun vil have ægte, lidenskabelig kærlighed. Det drømmer hun om dag og nat. Men desværre er drømme og virkeligheden ikke altid forenelig. Til gengæld kan det forenes i en smuk fortælling. Det er tilfældet i “Elsk mig!”.

I dag i min nutid ville Gabrielle ikke have skabt røre. Hun er fuld af følelser og frisind. Hun løfter op i kjolen, når hun står i floden. Hun har ikke trusser på. Så kan hun rigtig mærke det i hele kroppen. Men sådan noget gør man ikke i det sydfranske i tiden lige efter 2. verdenskrig. Gabrielle er forstyrret, mener de andre, og det forstyrrer hende. Hvorfor forstår forældrene og alle andre ikke hendes drømme og følelser? Fortvivlelsen lyser ud af hendes øjne. De øjne tilhører Marion Cotillard, der er intet mindre end fremragende som Gabrielle. Hvordan man på én og samme tid kan virke så stærk og sårbar samt smuk og snusket, forbløffer mig. Hun er den ubestridte hovedrolle, og det lader hun mig ikke glemme.

“Elsk mig!” består af tre tydelige akter. Første akt minder om “Spis bed elsk”. Find dig selv, forfølg dine drømme, og blæs på, hvad andre mener. I anden akt er Gabrielle mod sin vilje blevet ægtet væk til José. Ægteskabet er kærlighedsløst. Men da Gabrielle bliver sendt til behandling mod nyre-sten i de franske alper, begynder hendes drømme at komme til live igen. Hun møder krigsveteranen, André. Han er drømmen. Det her er ægte kærlighed for Gabrielle. Men samtidig er der jo José derhjemme. (kærligheds)Drama!

Helvede bryder løs, når José finder ud af det. Nej, det gør det ikke. Ikke på overfladen i hvert fald. “Elsk mig!” kunne have været et klassisk trekantsdrama om et ægteskab, hvor en tredjepart forfører den ene på bekostning af den anden. Som i “Walk the Line” eller “En kongelig affære”. Men dramaet ligger ikke i karaktererne, men i karakteren. Det er i Gabrielles indre, at dramaet findes. Skal hun vælge drøm eller virkelighed? Hvad er drøm og virkelighed?

Første akt er coming-of-age. Anden akt er kærlighedsdramaet. Umiddelbart virker akterne langt fra hinanden, men det er ikke tilfældet. På flotteste vis bliver både historien om den utilpassede unge og hustruen, der leder efter den ægte kærlighed, flettet sammen af drømme og længsel. Det er ikke kun for ét slags menneske. Man kan altid drømme. Og selv når drømmene virker til at fordufte, så kan man aldrig slippe dem.