Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 299

Har du set en Lars von Trier-film?

  • Ja
    70%
  • Nej
    30%

Gravity

Originaltitel: Gravity
Instruktion: Alfonso Cuarón
Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooney, Basher Savage, Eric Michels
Produktionsår: 2013
Længde: 90 min.
Land: USA
Sprog: Engelsk
Genre:
Sci-Fi, Drama, Thriller
Links: Officiel hjemmeside, IMDb
Censur: 11 år
I biografen: 07/11-2013
På DVD: 04/03-2014
På Blu-ray: 04/03-2014
Bio-distributør: Warner Bros.
DVD-distributør: Warner Bros.

Dato: 07. November 2013   Af: Johan Albrechtsen (The Insider) - Skriv din mening i forummet

I rummet kan ingen høre dig tude

Gravity. Tyngdekraften. Den usynlige, uomgængelig kraft, der forhindrer, at vi pludseligt stiger til vejrs som groggy superhelte. Der er dog mindst ét sted på Moder Jord, hvor naturloven ikke hersker: I knolden på den mexicanske auteur Alfonso Cuarón, som med "Gravity" understreger, at hans fantasi ikke kender nogen grænser. Han har før taget os til fjerne fjelde præget af monstre og magi ("Harry Potter og fangen fra Azkaban" – en af Potter-seriens bedste) og en opspundet fremtid indhyllet i blod, tårer og terror (den sensationelle "Children of Men"), og med "Gravity" bruger Cuarón den største af alle kreative legepladser, det uendelige kosmos, som grobund for sit foreløbige hovedværk og årets utvivlsomt bedste film.


Foto: Warner Bros.


Plottet? Sandra Bullock og George Clooney spiller astronauter i det ydre rum, der er i fuld gang med at fikse Hubble-teleskopet, da noget pludseligt går galt, og rutineopgaven fluks udvikler sig til en nervepirrende kamp for overlevelse. Mere vidste jeg ikke om fortællingen, før jeg plantede bagdelen i biografsædet, og mere bør man heller ikke vide. I et år gennemsyret af genindspilninger og fortsættelser er det helt befriende at se en film, der ikke betragter klichéer og konventioner som dyder. Som drejer skarpt til venstre, når man tror, den vil dreje til højre. Så lad ingen afsløre de talløse overraskelser i Cuaróns fænomenale fabel fra verdensrummet – et ugæstfrit vakuum, hvor temperaturen ligger på det absolutte nulpunkt, og kun lyden af din egen vejrtrækning bryder den totale tavshed.

Netop tavsheden spiller en vigtig rolle i filmens unikke udtryk. Lyd skabes via vibrationer i luften, og da ilt ikke eksisterer i virkelighedens verdensrum, er der naturligvis fuldkommen stille. Det samme er der i "Gravity", hvor vi for alvor kommer ind under huden på Clooney og Bullock, bl.a. fordi vi – ligesom dem – kun hører deres radiotransmitterede samtaler og paniske åndedræt. Intensiteten højnes, når vi ser dødsensfarlige vragstykker flyve med tusindvis af kilometer i timen, mens astronauterne forbliver intetanende, fordi de ikke alarmeres af højtravende lydeffekter. Og Steven Prices smukke, strygerdominerede musik overkompenserer gudskelov aldrig for lydsidens lavmælthed med altoverdøvende slagtøj.


Foto: Warner Bros.


Billedsiden er nøjagtig lige så fortryllende. I fællesskab med computertroldmanden Tim Webber og sin gudsbenådede hoffotograf, Emmanuel Lubezki, kreerer Cuarón et fuldkommen plausibelt portræt af det kulsorte, endeløse univers, der simpelthen skal opleves i 3D. Selvom billedsiden er rig på flyvende objekter, falder filmmagerne aldrig for fristelsen til at forstyrre vores indlevelse ved at lade tingene flyve ud af lærredet. I stedet udnyttes billedsidens tredje dimension på fornem, subtil vis til at styrke fornemmelsen af rummets skrækindjagende størrelse og de 600 kilometer mellem astronauterne og jordoverfladen. Wow.

Siden det stående bifald efter verdenspremieren på Venedig-filmfestivalen har adskillige medier jævnført "Gravity" med Stanley Kubrick-milepælen "Rumrejsen år 2001". Sammenligningen virker umiddelbart logisk, da de begge tilhører den supersjældne race: intelligent og seriøs sci-fi, der besnærer både biografgængere og kritikere, men sammenligningen er samtidig unfair – ikke fordi "Gravity" er på et lavere kvalitetsleje, men fordi de to film ikke har meget mere end sceneriet tilfælles. For hvor Kubricks intellektuelle trendsætter er en meditativ hjernevrider, er "Gravity" anderledes og åbenlyst følelsesdrevet, og selvom den både er spækket og lavet med højteknologisk isenkram, bevarer Cuarón fokus på personerne.


Foto: Warner Bros.


Vurdering: Gravity

Helt i centrum finder vi Sandra Bullock, der leverer en hjerteskærende, dybt nuanceret præstation som astronauten Ryan Stone – en kvinde drevet af en personlig tragedie til at overleve imod alle odds. Bullock spiller nænsomt og præcist på alle følelsesregistrets tangenter som en elitepianist, lige fra sønderlemmende sorg over paralyserende panik til inspirerende målrettethed, og gør således Stones kappestrid med døden til en af de mest bevægende og emotionelle rutsjebaneture, jeg mindes at have oplevet i biografmørket. Med en så veloplagt Bullock kunne "Gravity" lige så godt have foregået på en isoleret bjergtog eller en jolle midt på Atlanterhavet. Den var stadig gået lige i solar plexus.

Nogle vil (ikke helt urimeligt) klandre Cuarón for at smøre for tykt på genfødselssymbolikken, men dette er 90 minutters sindssygt skarpskåret, fedtfattig filmmagi. Næsten uden dialog og armeret med blot to skuespillere sammenstiller Cuarón universets ufattelige natur med menneskets utrolige viljestyrke og støber i processen en af filmhistoriens mest livsbekræftende cadeauer til, ja, selve livet. I rummet kan ingen høre dig skrige, men i biografsalen bør folk kunne høre dig tude til "Gravity".

Se også: Filmz TV møder "Gravity"-instruktør og Sandra Bullock!



Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Gennemsnit: 4.93 (30 stemmer)