Green Prince, The

InstruktionNadav Schirman

Længde99 min

GenreDokumentar

IMDbVis på IMDb

I biografen26/02/2015


Anmeldelse

Green Prince, The

4 6
Hamas’ fortabte søn

Det findes næppe et mere højspændt udgangspunkt for en dokumentarfilm, end det der præsenteres i “The Green Prince”, en paranoid thriller fra hjertet af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Mellem selvmordsbombere og missilangreb udspiller der sig en spionage-fortælling, der er så langt ude, at selv forfatterne på tv-serien “Homeland” ville have tøvet med at sætte den på skrift. Virkeligheden kan dog tage sig friheder, der ikke er fiktionen forundt.

For palæstinenseren Mosab Hassan Yousef er Hamas ikke blot en modstandsbevægelse. Det er et familieforetagende. Han er nemlig søn af en af partiets grundlæggere og mest populære lederskikkelser, og var formentlig fulgt i sin fars fodspor, hvis ikke han som 17-årig var blevet pågrebet af det israelske politi. I stedet endte han i et forhørslokale med Gonen Ben Yitzhak, agent for Shin Bet, den israelske efterretningstjeneste. Den knivskarpe agent fornemmede Mosabs spirende bekymring over Hamas’ brutale metoder og så en chance for at gøre det umulige: Han hverver Mosab til at spionere på sin far og den øvrige Hamas-ledelse. Det ultimative bedrag. Eller som Mosab udtrykker det: Mere skamfuldt end at voldtage sin egen mor. Bum. Så er scenen sat.

Derfra bliver fortællingen kun mere vanvittig. Det samme er de to hovedpersoner, Mosab og Gonen, som vi kommer helt tæt på igennem talking head-sekvenser. Mosab fortæller lidenskabeligt om sin omvending, sin kærlighed til familien, sin overvældende skam. Følelserne står så tydeligt malet i hans ansigt, at man undrer sig over, at han formåede at holde sit dobbeltliv hemmeligt i mere end et årti. Gonen er derimod kølig og kontrolleret. Han formår at fortælle nøgternt om sine overvejelser og motiver, som da han i sidste øjeblik afblæste et missilangreb, der ville have dræbt Mosab sammen med adskillige væsentlige Hamas-folk – en levende topspion er mere værd end par døde mellemledere, lød rationalet. Iskold beregning, hvor menneskeliv reduceres til deres nytteværdi. Det er både skræmmende og fascinerende at komme ind på livet af en agent fra en af verdens mest berygtede efterretningstjenester. Jeg er ikke tvivl om, at Gonen har været god til sit job. Med alt, hvad det indebærer.

Forholdet mellem de to hovedpersoner udvikler sig gennem årene, og de tidligere ærkefjender udvikler et usandsynligt venskab. Gonen tænder et lille lys i midt i konfliktens ubærlige mørke, da han trodser Shin Bet, og bringer sig selv i fare for at redde Mosabs liv. Hvis to personer fra hver deres ekstreme yderposition kan finde mennesket i hinanden, så er der håb endnu. Det er en tiltrængt påstand, men jeg synes, den klinger hult. Forsoningen kommer nemlig ikke gennem en dybere forståelse af konfliktens kompleksitet, men udelukkende gennem Mosabs erkendelse af, at Hamas’ metoder er uacceptable. Det er et skridt på vejen, men det er ikke det fulde billede. Der mangler en tilsvarende selvgranskning fra den anden ekstrem.

Den ensidige fremstilling af den bagvedliggende konflikt er en af svaghederne, men det er en svaghed, man kan leve med. Instruktør Nadav Schirmans hensigt er ikke at give en nuanceret historisk redegørelse, men derimod at lave en spion-thriller i højeste tempo. Derfor er det mere alvorligt, når pusten undervejs mistes og næsten drukner det vilde plot i en uopfindsom gentagelse af sine visuelle virkemidler. Selv om det er interessant at se de to hovedpersoner i øjnene, er der grænser for, hvor mange talkning head-sekvenser en film kan bære. Og når man for femte gang bliver præsenteret for de samme rekonstruerede overvågningsbilleder, begynder billedsiden altså at føles overflødig.

Materialet er så stærkt, at selv ikke en billedside fuld af genbrug kan spænde ben for det utrolige plot. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at Nadav Schirman havde skabt en mere energisk og uforudsigelig billedside, som kunne følge plottets tempo, i stedet for at bremse det. Det er synd, for virkelighedens “Homeland” er så vild, at den desværre nok er sand.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

En menneskeskæbne så usandsynlig, at man konstant glemmer, at den ikke er opdigtet. Palæstinenseren Mosab Hassan Yousef vokser op i Ramallah som ældste søn af en fremtrædende Hamas-leder, og det ligger i kortene, at han skal følge i sin fars fodspor. Men i forbindelse med en våbensmugling bliver han som 17-årig fængslet og ender i forhør med den israelske efterretningstjeneste, Shin Bet. Mosab er chokeret over Hamas’ brutale metoder i fængslet, og han tvivler på bevægelsens stigende brug af selvmordsbombere med civile som mål. Han er åben for forandring, og det lykkes en israelsk officer at vinde hans tillid og hverve ham som spion. For israeleren er det hans karrieres største ‘fangst’ at få en informant så tæt på Hamas-bevægelsen. For Mosab findes der ingen større skam. Men skammen til trods vælger han at følge sin moralske overbevisning i en betændt konflikt, og de to danner en hemmelig fortrolig alliance.