Materialet er så stærkt, at selv ikke en billedside fuld af genbrug kan spænde ben for det utrolige plot. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at Nadav Schirman havde skabt en mere energisk og uforudsigelig billedside, som kunne følge plottets tempo, i stedet for at bremse det. Det er synd, for virkelighedens “Homeland” er så vild, at den desværre nok er sand.
