Hormoner, hængerøve og hårde bananer
Udgivet 31. dec 2008 | Af: Benway | Set i biografen
“Hormoner, hængerøve og hårde bananer” er den ikke voldsomt velklingende fordanskning af den engelske titel “Angus, Thongs and Perfect Snogging”, der giver en noget bedre beskrivelse af indholdet af denne ungdomskomedie.
For den 14-årige Georgia bliver de alle elementer i kampen for at erhverve sig den hotte Robbies affektion. Uheldigvis danner Robbie par med den populære pige “Slaggy” Lindsey, hvis popularitet muligvis skyldes, at hun har skolens største barm. I modsætning har Georgia i stedet galaksens største næse (efter egen opfattelse), nogle kiksede forældre fra stenalderen, en tosset lillesøster og en sjælden evne til at træde i spinaten i samtlige situationer. Til trods for de uheldige egenskaber har hun dog ikke tænkt sig uden videre at give op, og snart udtænker hun en snedig plan, der skal lokke Robbie fra den stride Lindsey.
Filmen fortæller grundlæggende den samme historie som f.eks. “Wild Child”, men i modsætning til den placerer “Hormoner, hængerøve og hårde bananer” handlingen i en realistisk ramme, hvor problemerne bliver mere vedkommende og løsningerne mindre fantasifulde. Hvorvidt filmen er en god oplevelse eller ej afhænger utvivlsomt i højt omfang af, hvad man synes om den kække Georgia i hovedrollen. Som en teenage-udgave af Bridget Jones kommer hun konstant ud for mindre katastrofer og tager den ene dårlige beslutning efter den anden. Selvbruneren gør hende orange i stedet for lysebrun og hendes planer bliver konstant forpurret af den ene eller anden uventede årsag. Hun er et lidt anstrengende bekendtskab, men også temmelig charmerende og som inkarnationen af de vanskelige år fuldstændig overbevisende.
Der er en fornøjelig uskyldighed over filmen, hvis hovedpersoner befinder sig i den spøjse præ-seksuelle alder, hvor man godt nok snaver med hinanden, men ikke er helt bevidst om de følgende manøvrer endnu. Først i filmens sidste akt begynder den for alvor at snuble, efterhånden som handlingen smider al troværdighed og udvikler sig i en lige lovlig letkøbt retning. Indtil da er man godt underholdt og overrasket over, hvor vedrørende filmen trods sin teenagerindpakning formår at være. Hvis man har den omtrent samme alder som hovedpersonerne, vil man måske her finde en film, man virkelig kan identificere sig med, og hvis man er ældre, vil man muligvis huske, hvordan det egentlig var at være 14 år, og formodentlig være en smule taknemmelig i sit stille sind over, at den tid heldigvis er overstået.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet