Når du mindst venter det

Nathalie og Francois er to smukke unge mennesker og lykkelige ud over alle grænser. De mødtes under romantiske omstændigheder, og inden længe frier han spontant til hende ved at holde sit nøglebundt over hendes finger. De bliver gift, planlægger at få et barn sammen, og ja, selv deres svigerforældre er nogle dejlige størrelser. Alt er med andre ord så godt, at tragedien uundgåeligt må være lige rundt om hjørnet.

Francois tager et hurtig løbetur og bliver ramt af en bil med døden til følge. En medvirkende årsag til ulykken er måske den MP-3-afspiller med tilhørende hørebøffer, han havde på under løbeturen, hvilket efterhånden lader til at være en så hyppig anledning til uheld på film og tv, at jeg automatisk bliver bekymret for vedkommende det øjeblik, han eller hun tager en på.

Nå, tilbage til handlingen: Den stakkels Nathalie bliver selvsagt sønderknust. Hun opgiver nærmest sit privatliv fuldstændig og kaster i stedet al sin energi over arbejdet. Tre år senere er hun da også blevet forfremmet til en betydningsfuld stilling i firmaet, men er følelsesmæssigt stadig medtaget. Hendes chef er lun på hende, men Nathalie afviser ham blankt. Derfor kommer det også som lidt af et chok, da hun uden anledning eller årsag pludselig passioneret kysser en svensk medarbejder, der ellers hverken er synderligt pæn i normal forstand eller blot charmende.

Den heldige stakkel med navnet Markus ved ikke, hvordan han skal reagere og famler blot forvirret ud af kontoret, men fra da af har deres forhold selvsagt ændret sig permanent. Nathalie har dog knap nok bemærket sin gerning, og det er da også karakteristisk for filmen, at hele handlingen med en lidt anden synsvinkel sagtens kunne være en tragedie. Sorg, krise, magtmisbrug og følelsesmæssig ubalance vælter frem alle vegne, men i stedet for at dyrke disse elementer har filmen bibeholdt en uskyldig, legende tone og udformning som en romantisk komedie.

“La délicatesse” er instrueret af brødrene David og Stéphane Foenkinos – efter en roman af selvsamme David. I betragtning af at de begge spillefilmdebuterer med denne film, så er det en usædvanlig glat og velsmurt komedie, de her har stablet på benene, og endda en af den slags, som selv den mest indgroede hader af romantiske komedier vil have svært ved ikke at blive blot en lille smule charmeret af. Grinene er spredte, men lune, og i modsætning til så mange amerikanske slægtninge, så tyer brødrene aldrig til falde-på-halen-komik for at fremprovokere et billigt grin. Audrey Tautou i hovedrollen som Nathalie leverer godt skuespil og giver endnu en gang tilskuerne lejlighed til at spekulere over, hvad der er så pokkers uimodståeligt ved hendes lidt skæve, nuttede træk. François Damiens spiller ligeledes glimrende som den sky Markus, der blomster helt op ved udsigten til romance, og som man uundgåeligt kommer til at holde af.