Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 132

Bedste Transformers-film?

  • Transformers
    76%
  • Dark of the Moon
    9%
  • Revenge of the Fallen
    7%
  • Age of Extinction
    6%
  • The Last Knight
    2%

Life

Originaltitel: Life
Instruktion: Daniel Espinosa
Medvirkende: Ryan Reynolds, Jake Gyllenhaal, Rebecca Ferguson
Produktionsår: 2017
Længde: 103 min.
Land: USA
Sprog: Engelsk
Genre:
Sci-Fi, Thriller
Links: IMDb
Censur: 15 år
I biografen: 23/03-2017
Bio-distributør: UIP

Dato: 22. March 2017   Af: Andreas Strini Lethan (Andreas Strini) - Skriv din mening i forummet

Alien light

'I rummet kan ingen høre dig skrige'. Med disse frygtindgydende ord skrev "Alien" sig ind i filmhistorien i 1979. Både som en klassiker i gyser- og sci-fi-genren. "Life" er kraftigt inspireret af "Alien"… Meget kraftigt... Eller er det "Alien" igen? Eller blot en hyldest? I så fald har man valgt at trække alt livet ud af karaktererne og historien. Øv for en livløs hyldest.


Foto: UIP


Rumlivet i "Life" begynder ellers godt. Efter en (over)dramatisk scene med en løbsk satellit finder rumstationen en bakterie i en jordprøve fra Mars. Hvad er det? Spændende! Der er liv! Men er den i virkeligheden så venligsindet, som videnskabsmanden Hugh håber? Hvad er det egentlig, den vil? Lidt ligesom facehuggeren på Kane - mystikken breder sig. Og så indeholder "Life" endda nogle filmteknologiske muligheder, som "Alien" ikke havde. Kameraet svæver rundt. Op og ned. Side til side. På hovedet og tilbage igen. Det lover godt for mig som en 8. passager.

Indtil legen stopper. Det var kun blær. Øv, men ok. Det er de andre om bord dog ikke. Denne gang er der ikke syv passagerer, men derimod seks på rumstationen. Det er ganske enkelt the usual suspects, der er med. Der er den sammenbidte helt. Den uskyldige, regelrette heltinde. Videnskabsmanden, kaptajnen, den vordende far og selvfølgelig comic-relief-fyren. Andet er de ikke. Det er meningen, at jeg skal frygte for deres liv, men det har jeg svært ved, når jeg ikke kender mine medpassagerer bedre. Frygter jeg for Ryan Reynolds' liv, fordi jeg muligvis vil komme til at savne en joke i ny og næ? Nej, egentlig ikke.


Foto: UIP


Det er som at se en "Alien light" - uden alt det gode. David Jordan skal være Ellen Ripley. Den stille helt, der nok bliver den sidste passager. Men hvor Ripley konstant havde frygten og sejheden i ansigtet på samme tid, så slynger David sig fra den ene pol til den anden. Miranda North er en menneskelig reinkarnation af Ian Holms Ash. Han var en koldblodig, kalkulerende sikkerhedsfreak, der ville dræbe alle for missionens skyld. Miranda siger, at hun prioriterer Jordens sikkerhed, men vi skal da redde alle alligevel. Igen øv. Havde hun dog bare været lidt mere som Ash. I "Life" er alle gode venner, der skal bekæmpe en alien.

"Life" har fået fat i sci-fi-delen af "Alien". Rumstation? Tjek. Alien-trussel? Tjek. Men gyserdelen har den ikke helt fået fat i. Jeg fik et chok hist og her, men alle kan lave jump scares. Bøh! Nej, det er for nemt. "Alien" leger med den absolutte stilhed og den totale mørklægning. Det er uhyggeligt effektfuldt. I "Life" kan alt ses og høres. Selv violinerne spiller så højt til tider, at befolkningen på Jorden kan høre dem. I det her sci-fi-rum kan alle høre dig skrige.


Foto: UIP


Vurdering: Life

Om få måneders tid kommer "Covenant". The real deal. "Life" fik ikke forventningerne yderligere op. Men en vigtig egenskab havde den dog: Den mindede mig om, at jeg skal se "Alien" igen. Snart. Ikke kun for at se frem til "Alien: Covenant", men også for at glemme "Life", der ikke bliver andet end en middelmådig hyldest til originalen.



Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Der skal minimum være 5 brugerstemmer før resultatet bliver vist.