Little Men
Udgivet 16. nov 2016 | Af: Mikkel Twomey-Madsen | Set i biografen
I “13 snart 30” går Jennifer Garner bogstaveligt talt fra at være 13 til at være 30 år. I “Little Men” bliver der ikke spillet så meget med fantasymusklerne, men ideen er lidt den samme. Det handler om to drenge, som egentlig helst bare vil være børn og venner. Problemet er bare, at deres forældre ikke har samme venskabelige idéer. Jake og Tony får ikke lov til bare at være venner. De må vælge side – og tvinges dermed til at blive små voksne nærmere de 30 end 13.
Det tager Jake sig dog ikke af. For ham handler det mere om Leonors søn, Tony. Tony er Brooklyn, born and bred, lidt af en mini-De Niro med samme swagger og accent som Johnny Boy i “Mean Streets”. Jake er hans diametrale modsætning. Mødet mellem de to er perfekt sat op. ’Skal jeg hjælpe dig med at bære nogle af dine ting indenfor?' spørger Tony. Sådan begynder venskaber. Sachs forstår, at det handler om de små ting. Drengene tegner, øver skuespil, snakker om piger, spiller fodbold, videospil. Dagene flyder sammen, hvor starter de, hvor ender de, måske aldrig?
Linjerne mellem barn og voksen bliver sløret. Musikken pumper af sted ufortrødent. Og sådan er det hele vejen igennem. Jake og Tony bliver konstant mødt med voksenlivets udfordringer. Det fine ved “Little Men” er, at man forstår alle. Jakes far – spillet inderligt af Greg Kinnear – prøver desperat at holde Jake ude af stridighederne. Men så bliver det til sidst for meget med hende Leonor, og pludselig må Jake ikke være på besøg mere hos Tony. Eneste mulighed for Jake og Tony er at give forældrene den kolde skulder. Hvad skulle det hjælpe? Det ved jeg ikke, men jeg har da selv gjort det, da jeg var mindre. Det føltes rigtigt dengang – det vækker genklang og følelser fra perioden, hvor barn bliver til voksen.
For det er ikke hver dag man måske lige er parat til at springe ud som voksen. Kan man træde tilbage igen? Det er ikke sikkert. Heldigvis er bedste vennen Tony der. Sammen finder de nok ud af det. Det er der, at “Little Men” er bedst. Når det kommer til at skildre venskaber, mødet med den første kærlighed og drømme om fremtiden. Store emner. Heldigvis er der kun 12 minutter og 43 sekunder fra Jake til Tony. På med rulleskøjterne. Der er stadig et stykke fra 13 til 30.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet