Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 242

Bedste tidsrejsefilm?

  • Tilbage til fremtiden (1985)
    39%
  • Terminator 2: Dommedag (1991)
    29%
  • Twelve Monkeys (1995)
    14%
  • X-Men: Days of Future Past (2014)
    5%
  • Terminator (1984)
    4%
  • En anden film
    3%
  • Looper (2012)
    2%
  • Abernes Planet (1968)
    2%
  • Timecop (1994)
    1%
  • Primer (2004)
    0%
  • Bill & Ted's Excellent Adventure (1989)
    0%
  • Hot Tub Time Machine (2010)
    0%
  • Time After Time (1979)
    0%
  • QEDA (2017)
    0%
  • Midnight in Paris (2011)
    0%

Med krop og sjæl

Originaltitel: Teströl és lélekröl
Instruktion: Ildikó Enyedi
Medvirkende: Géza Morcsányi, Alexandra Borbély
Produktionsår: 2017
Længde: 116 min.
Land: Ungarn
Sprog: Ungarsk
Genre:
Drama, Romantik
Links: IMDb
I biografen: 02/11-2017
Bio-distributør: Øst for Paradis

Dato: 31. October 2017   Af: Andreas Strini Lethan (Andreas Strini) - Skriv din mening i forummet

Mária - sjælestjæler

Endre er chef. Han er lam i sin ene arm. Mária er nyansat kvalitetsinspektør. Hun er autist. De er begge ensomme individer. Men de drømmer det samme. Om to hjorte. Forbundet med sjælen. Problemet er bare at blive forbundet med kroppene i det virkelige liv. Kærlighed er svært. Endre og Márias forhold kom ind i min krop. Men Mária stjæler alene selve sjælen.


Foto: Øst for Paradis


På overfladen er historien om Endre og Mária ikke specielt sentimental. Ingen store følelser. Ingen gråd. Men det er en ret rørende historie. Om hvor svært det er at elske i den virkelige verden, men hvor let det er i drømmeverdenen. Ligesom i "San Junipero"-afsnittet i serien "Black Mirror". Der var det seksualitet, der gjorde det svært at elske i den virkelige verden. Her er det et autistisk sind og en lam arm. Kærlighed overvinder alt. Specielt i drømme.

Det er drømmene, der starter deres forhold. Det er meget fint. Jeg kan forstå Mária. Hun lever i sin egen verden. Her er normale bekendtskaber ikke normale. Her vil hun hellere tie. Men nu hvor hun får et nærmest ud-af-kroppen-tegn, så slår hun til. Hun kommer hjem fra arbejde og finder sin Playmobil-figurer frem. Hun genspiller samtalen med Endre. Det er fint fortalt. Jeg forstå hendes interesse. Jeg forstår hende. Endre har jeg på den anden side svært ved at forstå. Jovist er han ensom og har interesse i Mária. Men han er samtidig en fornuftig mand. At han vil basere sin kærlighed på drømme, har jeg svært ved at forstå.


Foto: Øst for Paradis


Det er Mária, der er sjælen i "Med krop og sjæl". Det er nemlig hende, der skal lære mest i det her forhold. Og hun er en beslutsom kvinde. Endre skal ikke lære hende at elske. Det finder hun selv ud af hvordan. Hun ser porno – det er jo sex. Hun finder romantisk musik. Eller rettere sagt hun lytter til mange plader, men ender med at købe den, som medarbejderen foreslår. Uden at lytte. Ikke nogle sukkersøde montager med Endre, der lærer hende alt. Jeg frygtede, at det ville forfalde til det. Der tog jeg heldigvis fejl.

Márias autisme indbyder selvfølgelig også til sjove indslag. Men der bliver aldrig peget fingre af hendes handikap. Humoren er meget underspillet. Det klæder den. Mária sidder foran fjernsynet. Sidder helt stift på sengekanten. Skoene står perfekt. Alt er snorlige. Hun spiser vingummibamser. Hun kigger med sit sædvanlige, drømmende blik på skærmen. Hun er ved at lære. Der kører hardcore porno på skærmen. Hun skal jo lære om sex. Jeg forstår, hvorfor Mária gør det. Men jeg ville aldrig selv gøre det. Det gør situationen absurd. Og meget sjov.


Foto: Øst for Paradis


Vurdering: Med krop og sjæl

"Med krop og sjæl" er en smuk film om en smuk tanke. En film, der fortæller om et forhold, som lever til trods for problemer. Både fysiske og psykiske. Min krop reagerede med glæde. Min sjæl tilhører stadig Mária. Jeg håber, jeg møder hende i mine drømme.



Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Der skal minimum være 5 brugerstemmer før resultatet bliver vist.