Passion
Udgivet 26. aug 2013 | Af: Tarantrier | Set på Blu-Ray
Instruktøren Brian De Palmas glitrende CV indgyder både dyb respekt og ærefrygt. I mine øjne er hans Stephen King-filmatisering, “Carrie” fra 1976, en af alle tiders bedste horrorfilm, og gangsterfilmen “Scarface” fra 1983 har fuldt forståeligt opnået status som en udødelig klassiker. Dog er det efterhånden noget tid siden, at De Palma for alvor har brilleret, og hans nyeste film, “Passion”, repræsenterer bestemt heller ikke startskuddet til mandens comeback.
Jeg fornemmede, at dét var det spørgsmål, filmen på et tidspunkt ønskede at stille. Og det er jo spændende! Hvordan reagerer man, når ens veninde i rollen som chef lyver, bedrager og tager æren for ens ideer? Isabelle forsøger med en modreaktion, men opdager lynhurtigt, at hun således optrapper konflikten, og at hun efter alt at dømme er den svage part. Men filmen fortsætter aldrig rigtigt ud af dette spor. De Palma prøver at væve en sidehistorie med en fælles elsker ind, og på et tidspunkt ser det ud til, at han skal spille en vigtig rolle – men det kommer han så alligevel ikke rigtig til.
Det primære problem er imidlertid, at ingen af personerne formår at generere nogen som helst form for medfølelse. Christine er en led satan, der næsten er for tyk en kliché til, at man for alvor kan tage hende seriøst. Og Isabelle er hul og anonym, hvorfor man aldrig rigtig interesserer sig for hendes udvikling. Desværre spiller hverken Rapace eller McAdams så godt, at karakterernes mangler går i glemmebogen, og mens man begynder at fornemme, at historien ikke rigtig har nogen retningssans, bliver filmen støt mere og mere tung og kedsommelig. Det eneste positive, der for alvor er at sige om filmen, er, at Pino Donaggio (der også stod for musikken til “Carrie”) endnu engang har komponeret et enormt smukt score, og José Luis Alcaines billedside er i øvrigt billedskøn.
Transferet er heller ikke noget at råbe hurra for. Faktisk ser det overhovedet ikke særligt godt ud. For det første forekommer der glorier hist og her, og detaljerigdommen er meget sjældent imponerende. Der forekommer en masse gryn, men det fremstår som dybt forstyrrende digital støj, og dertil kommer, at der er flere uskarpe og uklare skud. Farverne er dog imponerende og kontrasten ligeså, men det er langt fra et optimalt transfer.
Præsenteret i DTS-HD 5.1 Master Audio. Den kedelige “Passion” har fået (egentlig ganske passende) et kedeligt lydspor. Det positive er, at dialogen altid er tydelig, men lydsporet er til gengæld så fladt og stilfærdigt, at jeg på et tidspunkt var henne ved mine baghøjtalere for at tjekke, om de overhovedet gav lyd. Det gjorde de, og svaret lå i, at filmens lydside simpelthen bare ikke bruger dem. I hvert fald ikke til at give nogen form for surround-effekt. En ærgerlig og kedelig lydside.
Sølle syv minutters interviews med De Palma, McAdams, Rapace og Karoline Herfurth (der spiller Dani) samt en lille håndfuld trailers er åbenbart alt, der kunne blive plads til af ekstramateriale. Det er selvsagt grænsende til det ligegyldige.
“Passion” er langt fra nogen imponerende eller indtagende film. Den er sløv, ufokuseret og halvkedelig. Det hele forsøges krydret med erotiske undertoner (gerne af homo- eller biseksuel art), men det synes ikke at tjene noget egentligt formål og gør egentlig blot “Passion” til en endnu mindre fuldendt film. Denne halvringe BD-udgivelse er derudover ikke værd at skrive hjem om. Transferet er sløjt, det samme er lydsiden, og ekstramaterialet er helt ligegyldigt. Denne udgivelse (ligesom selve filmen) har tydeligvis ikke været et passionsprojekt for producenterne.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet