Synet af adskillige udrevne øjne… søm, der plantes i alskens legemsdele… en hund, som æder halsen på sin forsvarsløse ejermand… en mand, hvis ansigt langsomt fortæres af en flok bidske fugleedderkopper… Jamen, hvad er der ikke at elske? “Rædslernes hotel” (“The Beyond”) er en af gysergenrens absolutte, ubestridte kronjuveler og en nær perfekt opskrift på, hvordan man skruer en fabelagtig filmisk blanding af gys, gru og spænding sammen.

Selv før “Rædslernes hotel” blev lavet af den italienske instruktør Lucio Fulci og hans filmhold tilbage i 1981, var lignende film med lignende historier og lignende karakterer set før – men udførelsen var til gengæld banebrydende. Filmen bevarer fortsat en stor del af den gennemslagskraft, den havde, da den oprindeligt blev udgivet. En gennemslagskraft, der nødvendiggjorde udgivelsen af alskens nedtonede, censurerede og omredigerede udgaver i talrige lande. Denne udgivelse byder dog heldigvis på den originale, uklippede udgave af Fulci og Co.’s oprindelige produktion.

Liza er en kvinde, der sjældent har haft lejlighed til virkelig at nyde livet på grund af en dagligdag plaget af tumult og uheld. Da hun pludselig arver et hotel, hun ikke kendte til på forhånd, ser hendes lykke ud til endelig at have vendt sig. Uheldigvis for hende (og alle i det umiddelbare nabolag), er hotellet placeret ovenpå én af verdens syv indgange til helvede, og der går ikke længe, før helvede – bogstaveligt talt – bryder løs. Den blinde kvinde Emily forsøger at hjælpe Liza til at forstå situationen, imens det lokale hospitals stjernelæge, Dr. McCabe, må fatte revolveren og forsøge at skyde hul i så mange zombiepander som muligt.

Ligesom andre klassiske 80’er-gysere, som f.eks. “Evil Dead”, er effekterne i “Rædslernes hotel” ikke just blevet bedre med alderen. Men ambitionsniveauet har tydeligvis været højt hos alle parter, og det ofte overspillede, men effektive skuespil, den nøjagtige klipning, den nervepirrende fotografering, det atmosfæriske score og den effektive lydside (som ved præcis hvornår, den skal slå til, og hvornår den skal holde sig i ro) ender med at drage én ind i filmens unikke univers og forhindre enhver nærstuderende granskning af effekterne. Fulci har på mange måder formået at gøre filmens frygtindgydende verden skræmmende troværdig og umulig at vende ryggen til – en bedrift, som kun få nutidige gysere formår.

Filmen er særdeles voldsom, bestående af adskillige stærkt udpenslede voldsscener, som nok vil skabe en masse skæve grimasser hos sit publikum. Men i modsætning til mange nyere gysere, der konstant udsætter seeren for voldelige sansebombardementer, der blot efterlader én immun og kedet, så er “Rædslernes hotel” en langt bedre gennemført og veltilrettelagt affære, der timer sine slag særdeles godt. De ækle billeder er heller ikke blot ulækre bare for at være ulækre. Var filmens slemme scener ikke så velkonstruerede og suppleret af den ofte ulidelige intensitet, havde de blot været kedelige. Filmen måtte gerne have været en anelse længere – historien bliver ikke rundet særlig tilfredsstillende af. Men folk med hang til genren må absolut ikke gå glip af denne immervæk drøneffektive kultklassiker.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Selvom en film som “Rædslernes hotel” ikke just er en film, der behøver at se aldeles ren og prydelig ud (det ville måske endda mindske filmens effekt), kunne man alligevel godt have ønsket sig et bedre transfer. Digital støj og snavs er der masser af – heldigvis kun sjældent i distraherende mængder. Kontrasten er langt fra optimal. De mørke scener ser bedre ud end frygtet, men flere af de kridhvide hospitalsscener er næsten blændende. Farverne virker unaturligt drænede og kedelige, og der er en vis mængde udtværing. Billedets skarphed er billedets eneste, større force. Øv.

AudioLigesom billedsiden er skivens lydside heller ikke synderligt imponerende. Discen byder udelukkende på et engelsk Dolby Digital 2.0 lydspor. Desværre lyder lyden ofte lidt slidt, og den kunne bestemt have haft gavn af langt mere punch og bund – sporet er simpelthen for fladt. Tydelig er lyden dog heldigvis for det meste, og så bør det også pointeres, at dette knasende, urene mix i mange henseender gør filmoplevelsen mere ubehagelig og på den led egentlig også bedre. Men et inkluderet, restaureret DD5.1 spor havde været en glædelig bonus.

EkstramaterialeDer er desværre ikke meget af slagsen. Dvd’en byder på et billedgalleri og filmens trailer. Man har også mulighed for at se trailere til andre udgivelser fra selskabet Another World Entertainment, og læse hhv. instruktør Lucio Fulci og skuespiller David Warbecks biografier. Endeligt indeholder etuiet et fint, lille 8-siders hæfte, som byder på lidt info om filmen, genren, Fulci og en smule trivia.