Sieranevada

InstruktionCristi Puiu

MedvirkendeBogdan Dumitrache, Mimi Branescu

Længde173 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen15/06/2017

Anmeldelse

Sieranevada

4 6
Realistiske rumænere, der snakker

Det lyder som et umuligt projekt. Kan “Sieranevada” virkelig være underholdende? Der sker ikke det store. I tre timer! De snakker bare i den lille lejlighed. Men fører al snakken til underholdning i samtlige tre timer? Svaret er et forbavsende ja.

“Sieranevada” bliver beskrevet som en del af den rumænske nybølge. Det indebærer realisme og minimalisme. Og politik. Gerne med en del sort humor. Alle disse elementer kan afkrydses ved “Sieranevada”. Formlen er simpel: Man tager en familie til gravøl, og så lader man dem snakke i tre timer, mens de venter på en præst, der skal velsigne middagen. Det helt store drama udebliver. Det kan faktisk ikke blive mindre dramatisk.

For “Sieranevada” er realisme ud i det ekstreme. Den mest spændende scene er et skænderi over en parkeringsplads. Som oven i købet ikke ender i slagsmål. “Sieranevada” er ikke spændende. Men fascinerende. Tænk, at parkerings-skænderiet kunne blive så nervepirrende. I “Festen” blev familiefesten ødelagt af incest. I “Perfect Strangers” var der utroskab og løgne på kryds og tværs over middagsbordet. I den rumænske lejlighed er der kun ét forhold med problemer. Det skaber lidt skænderi mellem de to parter. Og for det meste hører man kontroverserne fra et andet rum, hvorfra der tales lidt om det. Og en hel masse andet. Ikke engang inde i lejligheden kan det store drama dukke op.

Når nu familien holder tonelejet forholdsvis stabilt, hvad er det så, der gør “Sieranevada” så dragende? Det er det ultrarealistiske. Selv om jeg vil foretrække “Festen” med sin gule og grønne tale, så der alligevel noget fascinerende ved hverdags-snakken i Rumænien. De snakker om alt. Var det Bush, der fik tvillingetårnene til at styrte? Passer den afdøde fars jakkesæt på Sebi? Eller var Rumænien i virkeligheden bedre før kommunismens fald? Dér står jeg på sidelinjen. Jeg lytter passivt med. Som om jeg er gæst i lejligheden med dem. Og lytter med til den spændende snak om ingenting og alting.

Så hjælper det også gevaldigt, at familietræffet ikke er uden humor. Eller i hvert fald en ironisk distance. Ofelia græder. Husbonden Toni forsvarer sig. Der er mere stille til det her gravøl end til selve begravelsen. Pludselig bryder Lary ud i latter. Han forsøger at holde igen. Men situationen er så bizar, at alle ikke rigtig kan holde masken. Undtagen Ofelia. Hun tuder videre. “Sieranevada” besidder ikke det store drama. Det ved den godt. Derfor flettes der sort humor ind i de øjeblikke med den mindste smule dramatik. Bare for at hive det hele ned igen. Det er ironisk. Og meget morsomt.

Hvorfor er det så et forbavsende ja til underholdsningsværdien i “Sieranevada”? Der sker ikke meget i de tre timer. Men på grund af sit ultrarealistiske familiebillede ender “Sieranevada” faktisk med at blive mere underholdende end først antaget. Men jeg vil nu stadig foretrække et træf med min egen familie. Så kan jeg også tale med om alt og ingenting – i stedet for kun at kigge på.

Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Udfolder sig over en lang eftermiddag i en lejlighed i Bukarest. Lægen Lary og alle
generationer af hans familie er samlet for at mindes hans far, familiens overhoved, der 40 dage forinden er afgået ved døden. Per ortodoks tradition skal præsten komme og velsigne måltidet og afdøde, men han lader vente på sig.

Mens familien derfor må udskyde middagen går samtalerne livligt og bevæger sig over alt
fra 9/11 og det nylige terrorangreb på Charlie Hebdo i Paris til Rumæniens kommunistiske fortid til interne familieanliggender og stridigheder. Uenighederne mellem generationerne er store og det går ikke stille for sig når hemmeligheder og gammelt nag kommer op til overfladen. Samtidig er Lary midt i sin egen livskrise, og da en uventet gæst pludselig dukker op, kulminerer det hele og sandheder kommer på bordet.