Spider-Man: Homecoming

InstruktionJon Watts

MedvirkendeTom Holland, Michael Keaton, Marisa Tomei, Robert Downey Jr., Jon Favreau

Længde133 min

GenreAction, Adventure

IMDbVis på IMDb

I biografen06/07/2017

Anmeldelse

Spider-Man: Homecoming

5 6
Spider-Kid

Det handler om homecoming. Om Spider-Man, der er kommet hjem til Marvel Cinematic Universe – på udlån fra Sony. Men også om årets homecoming – gallafesten på skolen, hvor en Peter Parker på 15 år forsøger at finde ud af det der med dates og piger, imens han som spinkel Spider-Kid slås med at vokse op til at blive en ægte avenger, en jernmand – ligesom Tony Stark. Aldrig har MCU givet så meget mening.

For denne gang er det fælles Marvel-univers ikke bare en dårlig undskyldning for at sælge en ligegyldig “Ant-Man” med lovning om også at få et glimt af en andenrangs-avenger. Denne gang betyder New York-ødelæggelserne fra “The Avengers” faktisk noget for den større cinematiske sammenhæng. Udgangspunktet er lånt fra Netflix’ “Daredevil”. I genopbygningen af ruinerne skabes Michael Keatons skurk, Vulture. Som en anden Kingpin tjener han nu penge på at forvandle Avengers-skrot til sortbørs-våben. Fortidens krige skaber nye skurke.

Derfor er Michael Keaton den hidtil bedste MCU-skurk. Han vil ikke bare indhylle verden i mørke, fordi han er Loki – og dermed automat-ond. Derimod er han blevet frataget jobbet fra Starks storkapital og lever nu på resterne af Avengers-holdets egne ødelæggelser. Hvor passer Spider-Man så ind? Kan Iron/Far Man ikke klare den selv? Nej, for han har vigtigere ting at tage sig til. Nyt hovedkvarter, måske Thanos – de store linjer. Skrotskurken er for småt for en Man, men helt rigtig for et Kid.

For selv om “Homecoming” på det ydre handler om helte og skurke, der slås, så er det faktisk en moderne “Karate Kid”. En ung elev, der utålmodigt skal lære at beherske sine evner af en arrogant Mr. Miyagi i form af Tony Stark. Han har sat ‘støttehjuls’-begrænsninger på Iron Spider-dragten, indtil Peter indser, at det måske er bedre at gå i skole i bedste coming of age-stil, inden voksenlivet venter som ægte avenger. Men det er sgu ikke let at vente, når man allerhelst vil blære sig med sin superdragt for at score søde Liz. Skulle man lige dele hemmeligheden med hende? Bedstevennen Ned ved det jo alligevel allerede – og det ville i hvert fald lukke munden på fjolset, Flash Thompson.

“Homecoming” er nemlig først og fremmest en high school-film – som en ældre udgave af danske “Antboy”. Spindelvæv koges i kemi, imens en skrottet Ultron-bombe afmonteres i metalsløjd. Det var også der, hvor “The Amazing Spider-Man”-filmene var bedst. Når Peter var ungdomshelt i skoletiden. Når “Spider-Man” får lov til at opleve puberteten, kroppen der forandres, imens den egentlig skurk ikke er våbenhandleren Vulture, men derimod svigerfar, der da lige vil have en alvorlig far-snak, inden han lader Peter følge Liz til årets gallafest. Graden af alvor følger med alderen.

Marvel Studios har planlagt den perfekte hjemkomst til Spider-Man. Pubertet, teen-oprør og pigeproblemer flettes organisk ind i det større og mere larmende MCU, der stiller Iron Man og sine ødelæggelser til rådighed i en bedre films tjeneste. Så selv om Peter Parker sikkert snart gerne vil flytte hjemme fra Tante May, er jeg nu glad for, at han er kommet hjem til MCU.

Trailers

Kort om filmen

Efter oplevelserne i ‘Civil War’ vender Peter tilbage til en relativ normal tilværelse i New York-bydelen Queens, hvor han bor sammen med sin tante May (Marisa Tomei), men nu også under opmærksom overvågning af sin nye mentor, Tony Stark (Robert Downey Jr.).

Peter forsøger af al magt at finde tilbage til sine gamle rutiner, men forstyrres af sine forståelige ambitioner om at blive til andet – og mere – end blot den venlige, lokale, nabohelt-light, Spider-Man.

Så da superskurken, Vulture (Michael Keaton), dukker op som en ny, gigantisk trussel mod byens sikkerhed og alt det, som Peter holder allermest af i sin forvirrede teenagertilværelse, er ventetiden forbi.