Super 16 No. 5 – Midtvejsfilm 2009
Udgivet 3. jun 2009 | Af: The Insider | Set i biografen
Som denne anmelder også konstaterede i sin anmeldelse af Super 16-midtvejsfilmene fra 2007: Selvom Super 16-filmuddannelsen langtfra er lige så kendt som den, der foregår på hovedstadens internationalt beundrede filmskole, så betyder det bestemt ikke, at den er mindre værdifuld. Flere af branchens mest succesrige kunstnere har haft med Super 16 at gøre. Foretagendets 5. årgang har netop afrundet produktionen af deres midtvejsfilm. Alle syv af slagsen er produceret og instrueret af uddannelsens elever og vises i Dagmar i København 4. juni. Mere information om det gratis arrangementet kan findes på www.super16.dk
“2-45” omhandler også nogle yderst særprægede eksistenser – nærmere bestemt en nattevagt og en gådefuld kvinde, der mødes på et mørkelagt museum og dernæst kører rundt om natten, mens de lærer hinanden bedre at kende. Det er sandsynligvis den flotteste af midtvejsfilmene. Sekvensen, hvor det umage par spæner rundt i sneen i slowmotion, er simpelthen bjergtagende. Filmen er da også meget sød, og skuespillerne har en god kemi. Men “2-45” er til tider så aparte, at man ender med at beundre filmen snarere end at engagere sig i karakterernes skæbner. Der er dog ingen tvivl om, at instruktør Mads Nygaard Hemmingsen (som er blevet assisteret af de dygtige computereffektmagere hos Ghost) har en god forståelse for filmmediets virkemidler.
“Heart of Mine” er den eneste dokumentar blandt de syv produktioner. Emnet lyder umiddelbart ikke voldsomt tiltalende: Seancen omhandler en gruppe mænd, som af forskellige årsager opsøger arbejde i en afsides, australsk mineby. Fælles for alle mændene er, at de også tager imod tjansen for at undslippe noget i fortiden – et uønsket familieliv, en monoton hverdag, en utro hustru… Camilla Magid og Malthe Kochs dokumentar starter lidt sløvt, men forvandler sig langsomt til et enormt fascinerende og indimellem hjerteskærende studium i ensomhed og isolation.
Med en spilletid på omtrent 30 minutter er “Dinosaurs Will Die” den klart længste af filmene, og det er også den mest traditionelle. Behrouz Bigdelis melodrama beretter om produktionen af det allersidste afsnit af et fiktivt talkshow, hvis aldrende vært overvejer at runde episoden af med et helt særligt, blodigt indslag. Det er en ganske velspillet og velproduceret film. Der er ikke mange overraskelser undervejs, men derimod en hel del overflødige dialoger og karakterer, og slutningen er et antiklimaks.
En superb Kristian Halken er fremragende i “Andre mennesker” i rollen som en enlig, kynisk landmand, hvis kølige facade begynder at smelte efter mødet med en afrikansk prostitueret, som han holder gemt fra en gruppe glubske menneskehandlere. Dramaet er tydeligvis inspireret af selvtægtsfilm som “Straw Dogs” og “Dead Man’s Shoes”. Lydsidens distinkte guitartema er lidt enerverende, men produktionens kølige, håndholdte æstetik gør blot filmen endnu mere plausibel og gribende. “Andre mennesker” er den eneste af filmene med en historie, der kunne bære at blive fortalt over en hel spillefilm.
Det er sjovt at se, hvordan praktisk talt alle Super 16-filmmagerne uafhængigt af hinanden har produceret film med emnerne ensomhed, depression og isolation øverst på dagsordenen. Standarden er forholdsvis høj, så hvis du er interesseret i at se, hvordan flere af kongerigets kommende filminstruktører vælger at kickstarte karrieren, er der flere gode grunde til at troppe op i Dagmar 4. juni. Super 16-medlemmernes kollektive indsats belønnes med følgende karakter:
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet