50 ægte nuancer af sex

Kære klasselærer. Du hader den tid på året. Den tid, hvor du akavet skal tale om sex, fordi der står obligatorisk seksualundervisning på skemaet. Sæt en film på. Det har altid været den lette løsning. Men med “Venus – let’s talk about sex” er det også den helt igennem udmærkede løsning, når der skal oplyses om det dersens sex.

For det er pædagogisk sat op af Mette Carla Albrechtsen og Lea Glob. En ledig kontorstol i et tomt værelse. Pige efter pige på et sted imellem 18 og 28 år sætter sig og taler om emnet. Det er nemlig en emnefilm. Som dem, der kan fanges en lørdag på DR2, når der er sobert tema. Nu skal det behandles public service-oplysende og grundigt. Vi er langt fra “Fifty Shades” eller pornoens glatte modeller.

For de her modeller er alle dejligt forskellige. Næsten. Albrechtsen og Glob har ikke gidet at bevæge sig uden for det indre København, hvilket måske forklarer de mange, mange næseringe. Men derudover er der diversitet. Tyk og tynd. Muslim eller lesbisk. En med et ar, en med en forbudt pædofili-fetish, hvor hun klæder sig ud som lille pige med fletninger, inden far på alle måder kommer. Sex er for alle.

Bag kameraet gentages de samme spørgsmål. Hvor tit tænker du på sex? Og hvad kalder du den? Fisse, kusse eller ikke noget. Ikke alle svar er gode. Hvorfor er du her i dag? Fordi det er spændende eller interessant. Det svar er hverken spændende eller interessant. Det er til dels de lidt stive Blå Bog-spørgsmåls skyld.

Til gengæld er de forskellige unge kvinder godt castet. De deler åbent og ærligt om alt fra frygten for blowjobs til skammen ved at være nøgen og se på sig selv. De gør oplevelsen og tankerne med og omkring sex almindelige. Spørgsmålene bliver besvaret højt: Hvad forventer han af mig imens? Hvor mange bør man have prøvet? Hvad bør man have prøvet? De fleste, ældre end pigerne i “Venus”, har været der. Tænkt de tanker.