Wolf and Sheep

InstruktionShahrbanoo Sadat

MedvirkendeAbdulkarim Abdurahimov, Haji Ahmad, Barat Ali

Længde86 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen01/06/2017

Anmeldelse

Wolf and Sheep

4 6
Afgang til Afghanistan

Har du nogensinde undret dig over, hvordan livet ser ud i en afghansk bjerglandsby? Så er “Wolf and Sheep” nok det bedste bud på disse kanter. Med en næsten dokumentarisk stil og minimal historie giver den et indblik helt nede på jorden. Det er metodisk lige fra halalslagtning af et får til klumper af gødning, der bliver smækket op på husvæggen og tørret i solen for senere at blive brugt til at tænde op i bålet. Det er eksotisk for mig, men dagligdag i Afghanistan.

Ingen af karaktererne – hvis man da kan kalde dem det – tager hovedrollen. Der er delt skærmtid, og udvikling skal man lede længe efter. De er, hvad de er, og det er, hvad vi får lov til at se. Børnene er gedehyrder det meste af tiden, men drengene løber ofte fra arbejdet. De vil hellere lege med deres stenslynger. Når pigerne har fri laver de bryllupsrollespil, forhandler om mængden af får og geder, der skal gives i medgift til brudens familie. Far, mor og børn i den her del af verden.

Det er nærmest som observerende dokumentar, hvor jeg oplever dagligdagen, som var jeg gødningen på husvæggen. Kameraet kigger bare på, musikken er skåret væk. Handling er der heller ikke meget af. Vi får aldrig mere end to sammenhængende scener med de samme karakterer, før vi i det næste kigger med i en anden del af landsbyen. Vi vender måske tilbage til drengene med deres slyngelstreger lidt senere, men det er en anden dag. Vi har glemt alt, hvad der tidligere er sket. Vestlig kontinuitet er en bjergby i Afghanistan. Eller ikke.

Når det så alligevel ikke er dokumentarisk virkelighed, så er det, fordi instruktør Shahrbanoo Sadat ophøjer dagligdagens gerninger til noget næsten mytisk. Hver dag fortæller de ældre i landsbyen historier til børnene, og de historier bliver blandet sammen med alt, hvad børnene ser omkring sig. Historier om bedstefar kan være svære at skelne fra landsbyens gamle sagn. For dem føles det hele ægte. Ulvemanden, som de alle hører om, var det mon ham de så i busken?

Det føles godt og rigtigt at fravælge dramaet. Hvad enten landsbyboerne bader i floden, fletter slynger, laver mad eller begraver landsbyoverhovedet bliver det behandlet på samme måde. Kameraet er altid betragtende, vi følger bare med. Kigger. Filmholdet kunne lige så godt have været med på indkøb i Netto. Det er bare livet, der går sin gang. Hverdag. Hver dag.

For man behøver ikke at skabe konflikt, hvor der ikke findes nogen. De små ting kan være lige så spændende som de store. Når børnene stjæler naboens kartofler for at få en lille snack, er det mindst lige så dramatisk, som når Dom og Co. kører med bankboksen i “Fast Five”. Okay, måske ikke helt… Men indblikket i en lille landsby i Afghanistan er for mig langt mere eksotisk.

Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

“Wolf and Sheep” udspiller sig i landdistrikterne i Afghanistan, hvor befolkningen tror på de historier, de selv opdigter og fortæller hinanden, som forklarer verdens mysterier. Hyrdebørnene regerer bjergene. Selv om der ikke er nogen voksne i nærheden, kender de reglerne; den vigtigste er, at drenge og piger ikke må være sammen. Drengene øver sig med deres slynger, så de kan skræmme ulvene væk. Pigerne ryger i smug og leger bryllup med drømmen om snart at blive gift. De sladrer om Sediqa på 11 år, der er outsider. De tror, hun er forbandet. Qodrat på samme alder bliver også centrum for sladderen, efter hans mor gifter sig igen med en gammel mand med to koner. Qodrat opholder sig alene i de mest isolerede områder af bjergene. Her møder han Sediqa, og de bliver venner.