Mads Mikkelsen spiller skurken Rochefort i Paul W.S. Andersons kommende “De tre musketerer 3D”, og ComingSoon.net har fået fat i de første set-billeder af Mikkelsen under optagelserne til filmen.

Billederne kan ses hos ComingSoon.net.

Mikkelsen spiller i filmen Rochefort – den skumle general, der får ansvaret for at opløse musketerkorpset, og som stod bag drabet på d’Artagnans far.

Blandt de øvrige skurke får Mikkelsen selskab af prominente navne som Oscar-vinderen Christoph Waltz som Cardinal Richelieu og Milla Jovovich som Milady de Winter.

Blandt heltene finder man Ray Stevenson, Luke Evans og Matthew Macfadyen som hhv. musketererne Porthos, Athos og Aramis. Orlando Bloom medvirker som Hertugen af Buckingham.

“De tre musketerer 3D” får premiere herhjemme 14. april 2011.

Se også: Mads Mikkelsen som skurk i Paul W.S. Andersons “De tre musketerer”.



Vis kommentarer (40)
Gravatar

#11 gladiator 13 år siden

Synes castet til filmen virker okay..

Men Anderson har jo smadret AL fornuft og mulighed i Resident Evil serien... Det er efterhånden endt så langt fra spillene, at man som fan kunne græde, for det virkede som en af de absolut nemmeste spil at filmatisere... but NOOOO!

Jeg anser ikke engang 1'eren for værende god, udemærket eller tilnærmelsesvis godtaget... Dawn of the dead var tættere på at være en Resident Evil film...

Gravatar

#12 Michael Andersen 13 år siden

Longio (5) skrev:
Jeg kan da ikke huske at vi har været forbi HD, altså De tre musketerer HD i stedet for 3D... suk
Betyder det at det stadig er i SD kvalitet?


Nej HD-kvalitet. Biografpublikum er ligeglade med HD, så det floppede og forsvandt hurtigt igen efter det blev lanceret herhjemme for en 5-6 år siden. Men nu, takket være 3D, er HD-udstyret og HD-filmene så kommet ind af bagvejen.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#13 MOVIE1000 13 år siden

enig i de fleste med at 3D er unødvendig at skrive i titlen, det gjorde man jo heller ikke da farverne kom frem "Far til fire i farver".

Men synes det er fedt at se der går godt for Mads i udlandet, bare ærgeligt at han ikke er med i bedre film.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#14 filmz-loke76 13 år siden

Yoda (8) skrev:
De er også gode. Personligt holder jeg dog mest af George Sidneys 1948-udgave med Lana Turner, Gene Kelly, Angela Lansbury og Vincent Price som snogen Richelieu.


Bestemt heller ikke at kimse ad, især Price er jo genial, som altid

Men over dem alle foretrækker jeg bøgerne i original oplægget, ikke den børnevenlige skod version
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#15 Yoda 13 år siden

loke76 (14) skrev:
Men over dem alle foretrækker jeg bøgerne i original oplægget, ikke den børnevenlige skod version


Dér kan jeg kun være enig! :-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#16 filmz-Sichlau 13 år siden

bQttger (10) skrev:
Der er ret tit et eller andet ved Mads Mikkelsens ene øje. Nu er der klap for, I Valhalla var han blind, i Casino Royal blødte han ud af øjet.


Det lagde jeg også mærke til. Det er i øvrigt det samme øje hver gang.
Gravatar

#17 BN 13 år siden

Yoda (8) skrev:
De er også gode. Personligt holder jeg dog mest af George Sidneys 1948-udgave med Lana Turner, Gene Kelly, Angela Lansbury og Vincent Price som snogen Richelieu.


1948-udgaven er god og underholdende. Men med sine lidt for glansbilled-agtigt flotte og polerede billedside og danseren Gene Kelly i hovedrollen ligner den i mine øjne i lidt for høj grad en musical uden sang og dans. Jeg synes, den to-delte udgave fra 1970'erne har mere spræl og humor - jeg elsker simpelthen denne fortolkning med dens beskidte kampe, satiriske tone og udstilling af både helte og skurkes fejl og svagheder. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#18 Hr. Nielsen 13 år siden

#17 Jamen BN, så ligner du jo sikkert bare flertallet og det er der intet galt i;) Jeg foretrækker 1948 udgaven, fordi den i al sin herlige Technicolor og morsomt underholdende sprælskhed for mig er noget nær en perfekt eventyrfilm, der smukt balacerer det sjove med det seriøse og som på fornemmeste vis starter let som vores hovedperson og efterhånden bliver mere og mere alvorstung og 'dyster'. Jeg synes Gene Kelly er en genistreg som D'Artagnan, en charmerende drengerøv med en kant af nerve når det gælder og Lana Turner er den smukkeste og farligste Milady de Winter man kan finde (i mine øjne).

70'er udgaven med dens tidstypiske halvflippede post '68 personer er skam underholdende og søger man en mindre eventyrlig og mere satirisk tilgang er den nok også godt ramt. Den foretrækker de fleste jo også. Jeg foretrækker eventyret.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#19 BN 13 år siden

Thomas Nielsen (18) skrev:
#17 Jamen BN, så ligner du jo sikkert bare flertallet og det er der intet galt i;)


"Flertallet"? ... Hmm, det flertal har skjult sig for mig i over tre årtier nu. ;-)

Hver gang jeg har drøftet film med nogen udenfor filmz.dk (både før og efter internettets fremkomst), har det været Gene Kelly-udgaven de fremhævede. Og det er kun de færreste af dem der overhovedet har kendt noget til eksistensen af 1970'er-udgaven. Og selv på filmz.dk er det kun her indenfor de sidste par år jeg har set et par stykker omtale den.

Thomas Nielsen (18) skrev:
søger man en mindre eventyrlig og mere satirisk tilgang er den nok også godt ramt. Den foretrækker de fleste jo også. Jeg foretrækker eventyret.


"MINDRE eventyrlig"????? ... Tak for kaffe! 1970'er-udgaven er et af de mest sprudlende og legesyge kappe og kårde-eventyr, jeg nogensinde er stødt på. I 1948-udgaven føler jeg mig ydermere hensat til en masse kulisser - i 1970'er-udgaven føler jeg mig derimod virkelig anbragt midt i det 16. århundredes Frankrig (og England).
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#20 Hr. Nielsen 13 år siden

#19 Min oplevelse er så det modsatte i de kredse jeg er kommet i:) Og ja, mindre eventyrlig, for den tidstypiske post 68 hippie sarkasme dræber lidt af eventyret for mig, modsat 48 udgaven. Som du så i øvrigt også selv påpeger, du føler dig vitterlig hensat til tiden, her snakker vi så realisme og det går jeg ikke efter her, det står næsten i kontrast (hvis jeg sætter det på spiden for debattens skyld) til det eventyrlige jeg synes at finde i Kelly udgaven.

Du hører så måske også til typen der bedre kan lidt 'Robin and Marion' med Connery end 'The Adventures of Robin Hood'. Der ville jeg kunne påpege et par af de samme ting, der gør at sidstnævnte for mig står klarest stærkest (den er nu også en klart bedre film).
I have my principles - And if you don't like them, I have others

Skriv ny kommentar: