Paramount Pictures har offentliggjort det første kig på tegneseriehelten Thor i form af et promobillede af Chris Hemsworths i rollen som den nordiske tordengud.

Billedet kan ses i fuld størrelse her.

I “Thor”, der er baseret på Marvel Comics’ tegneseriefigur af samme navn, medvirker også Anthony Hopkins som Odin og Tom Hiddleston som Loke. Desuden finder man Natalie Portman, Idris Elba, Stellan Skarsgård, Ray Stevenson, Rene Russo og Jaimie Alexander på rollelisten.

Filmen vil både foregå på Jorden og i gudernes hjemland Asgård. Den mægtige Thor er en kraftfuld, men arrogant kriger, hvis hensynsløse handlinger får en gammel krig til atter at blusse op. Thor bliver som straf kastet ned på jorden og tvunget til at leve blandt mennesker. Her må Thor lære, hvad det kræver for at være en ægte helt, da mørke kræfter fra Asgård vil invadere Jorden.

Filmen, der er instrueret af Kenneth Branagh, har amerikansk premiere til maj 2011.

Klik her for at læse flere nyheder om “Thor”.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Kenados 14 år siden

#20

Rene Russo iflg. www.imdb.com

Skriv ny kommentar: