Paramount Pictures har offentliggjort det første kig på tegneseriehelten Thor i form af et promobillede af Chris Hemsworths i rollen som den nordiske tordengud.

Billedet kan ses i fuld størrelse her.

I “Thor”, der er baseret på Marvel Comics’ tegneseriefigur af samme navn, medvirker også Anthony Hopkins som Odin og Tom Hiddleston som Loke. Desuden finder man Natalie Portman, Idris Elba, Stellan Skarsgård, Ray Stevenson, Rene Russo og Jaimie Alexander på rollelisten.

Filmen vil både foregå på Jorden og i gudernes hjemland Asgård. Den mægtige Thor er en kraftfuld, men arrogant kriger, hvis hensynsløse handlinger får en gammel krig til atter at blusse op. Thor bliver som straf kastet ned på jorden og tvunget til at leve blandt mennesker. Her må Thor lære, hvad det kræver for at være en ægte helt, da mørke kræfter fra Asgård vil invadere Jorden.

Filmen, der er instrueret af Kenneth Branagh, har amerikansk premiere til maj 2011.

Klik her for at læse flere nyheder om “Thor”.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 Kviesgaard 14 år siden

Tja det ligner da lidt den version man ser i Marvel tegneserien lige for tiden.

http://i209.photobucket.com/albums/bb205/thor1369/...

Men når nu de bruger så flittigt af Ultimate Marveluniverset i de forskellige filmatiseringer (eks. Samuel L. Jackson som Fury er hentet direkte fra Ultimate Marveluniverset), kunne jeg godt tænke mig at de gjorde det samme med Thor.

http://www.fantasy.fr/img/upload/20070810-Marvel-Thor.jpg
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 Frederik 14 år siden

#1: Enig.

Men det kan jo være at det vi ser på nu er det han bærer i Asgård og når han bliver kastet ned til Jorden, og at Tony Stark (eller SHIELD) ender med at bygge Ultimate dragten til Thor.
Gravatar

#3 David Munch 14 år siden

#2 I filmen har han jo allerede skjoldet, i både etteren og toeren.. Og..
Man ser jo hammeren falde til jorden i slutningen af toeren.
Gravatar

#4 Twister 14 år siden

#3

spoiler evt.???
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#5 Kviesgaard 14 år siden

#3

Jeg forstår ikke kommentaren om skjoldet i forbindelse med Thor. Hvad har de to ting med hinanden at gøre?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#6 MOVIE1000 14 år siden

et ret spændende projekt, håber den holder sig meget til marvels udgave, jeg bryder mig ikke så meget om hans dragt, ligener en blandning af Batmans dragt med supermands kappe på
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 filmz-Martychris 14 år siden

Jeg har det bare rigtig svært med Thor, syntes slet ikke han passer ind i Marvel universet! I det hele taget er jeg træt af at man blander Superhelte og guder sammen! For mit vedkommende er Thor noget af det stærkeste og sejeste, at han ville lande på jorden og arbejde sammen med en grøn mand, en sort fyr med klap for øjet og en smart gut som har fortalt alle at han flyver rundt i et power suit, er ikke just noget som jeg tror Thor ville blande sig ind i. Enten ville han drikke sig i hegnet eller sejle ud og prøve at fange midgårdsormen. Thor er den ultimative gud og for mig ville han til enhver tid smadrer de andre, da han er odins søn, har mjølner i hånden og ja han har næsten smadret midgårdsormen!? Han ville jo have vundet hvis Skrymer ikke havde skåret rebet over! Jeg tager afstand fra dette projekt da jeg syntes Amerikanerne har lavet Thor til deres egen helt, hvilket jeg syntes er blasfemisk og ulækkert. Thor er Nordisk og ikke amerikansk patriotisk!
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#8 filmz-Narniabæver2010 14 år siden

Jeg kan ikke vente!

Det må blive noget af en lang film efter jeg har læst de tykke tegneserier.
Gravatar

#9 Kviesgaard 14 år siden

#7

Må jeg i den forbindelse foreslå at du prøver at læse The Ultimates af Mark Millar. Hans version af Thor kan man næppe klandre for at være amerikansk patriot.

Men du har en god væsentlighed (= mit forsøg på at finde et dansk ord for ordet pointe). Hvorfor i alverden skulle en gud med et par tusind år på bagen dog agere stik-i-rend dreng for nogle almindelige dødelige?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#10 Kenados 14 år siden

#7 og #9

Thor bliver smidt ned på Jorden af hans far Odin. Under Thor's ophold på jorden bliver han forelsket i både jorden og menneskeheden. Thor får beskyttelsestrang overfor både jorden og menneskene, så jeg kan godt forstå, at han vil være med i The Avengers, da deres opgave netop er at beskytte jorden imod globale trusler.

Man skal tage Marvels Thor for hva det er. Man skal ikke sammenligne med Thor fra den nordiske mytologi, for så kan man godt blive skuffet.

Skriv ny kommentar: