Hvad er du bange for? Sådan lyder spørgsmålet i første trailer til den nye filmatisering af Stephen Kings “It”. Og svaret må være: Klovne!

Se også: Producent: “It”-remake minder om Netflix-serien “Stranger Things”

Det er igen klovnen Pennywise, der skræmmer livet af en gruppe børn, som det var tilfældet, da Tim Curry spillede dræber-klovnen tilbage i 1990.

Denne gang er det Bill Skarsgård, som spiller den uhyggelige Pennywise i denne nye filmatisering af Stephen Kings roman fra 1986.

Det er “Mama”-instruktøren Andrés Muschietti, som igen vil gøre alverdens gyser-fans bange for klovne.

“It” får premiere d. 7. september.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Mads47 6 år siden

Den her film kunne jeg godt være varm på, synes da også det er en af de remakes der giver bedst mening. Synes den originale er overvurderet og dens alder ses meget tydeligt.
Gravatar

#2 Geekalot 6 år siden

#1 Det er en af de få Stephen King filmatiseringer der er gode, sammen med Ondskabens Hotel.
Men ja den ser absolut ikke dårlig ud :) Ser frem til den nu :)
Gravatar

#3 Mads47 6 år siden

#2 Ja det ved jeg godt folk synes, men det er jo også derfor jeg kalder den overvurderet :)
Gravatar

#4 Geekalot 6 år siden

#3 Tror nu også meget af det munder ud i nostalgi, det skal man lige huske. Trækker man det fra, så er den jo helder ikke så god som "vi" nok gør den til hehe :)
Gravatar

#5 Mejse 6 år siden

#4 ja må indrømme jeg ikke syntes den har klaret årerne særlig godt :) men ingen tvivl om at den har skræmt mange af os i de gode gamle dage
Gravatar

#6 Andreas Strini 6 år siden

Den originale "It" skræmte livet af mig i de helt unge år. Jeg genså den lige igen for ikke mange måneder siden og synes stadig, at den holder max!

Men tilbage til det, det handler om: Undskyld mit sprog, men fuck hvor jeg glæder mig! Traileren har kun gjort mig endnu mere hyped. Og så er det en plus i min bog, at Finn Wolfhard (badass navn og knægt fra "Stranger Things") er med.
Gravatar

#7 Fc-Sonny 6 år siden

Jeg er positivt overrasket. Jeg har tidligere kritiseret billeder fra filmen men det her ser jo vildt godt ud.

Den skal ses.
Gravatar

#8 Gorman 6 år siden

Ser god ud. Bogen er suveræn men håber egentlig at de ændrer på bogens (og oprindelige films) slutscene. Personificeringen af ondskaben er der tandløs i modsætning til resten af historien, så der må de efter min mening gerne lave en bedre finale. Jeg kan ikke lige være mere præcis herom for ikke at spoile :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#9 peter2217 6 år siden

ikke så langtid siden jeg så den første synes sku den stadigvæk holder 100 men glæder mig også til den her
Gravatar

#10 nwinther 6 år siden

Tim Curry gjorde det mesterligt som Pennywise. Jeg er ikke tilhænger af at man, for at overgå en forgænger, bare laver monsteret større/giver det større tænder/laver det endnu vildere, for på den måde at få den oprindelige til at virke mere uskadelig.

Man så det i Predators, hvor den oprindelige, mega-seje predator, forresten havde en "storebror" med større tænder osv. så man lige kunne nå at tænke "arhmen så var den Dutch var oppe imod slet ikke så slem".

Jeg er klar over, at man ikke kan "kopiere" den gamle pennywise, men jeg vil holde på, at vasketøjscenen og kloak-scenen var nogle af de mest uhyggelige (også rent æstetisk) i filmhistorien.
Tim Curry's Pennywise var jo så nedtonet, at han virkede som en rigtig klovn - og som så pludselig blev monsteragtig. Det virker umiddelbart til, at den nærværende Pennywise ikke har samme underspillede udgangspunkt, men er uhyggelig through-and-through, og det mister på den lange bane.

Men det er klart, at den oprindelige TV-films anden halvdel trængte til en genindspilning - og da man ikke kan det, må man tage det hele.

Og selvfølgelig skal jeg da se den. IT var en af de mest uhyggelige film fra min barndom.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman

Skriv ny kommentar: