Tempoet er dvælende og i modsætning til andre, mere konventionelle kærlighedsfilm, er der kun megen lidt fremdrift i handlingen. Filmen kræver dog stadig at man er meget opmærksom, hvis man skal forstå de mange symboler og detaljer, som er essentielle for indholdet. Har man den fornødne tålmodighed, vil man blive belønnet med en meget velspillet film, der er lige så tindrende smuk som den er tragisk. “2046” er en unik oplevelse og resultatet af en meget speciel måde at optage film på, som Kar-Wai også brugte i forbindelse med ”In the Mood for Love”. Historien er ikke fastlagt på forhånd, men får lov til at udvikle sig organisk i takt med, at scenerne bliver skudt over en lang periode. I dette tilfælde fire år. “2046” var ikke færdig, da den blev præsenteret ved sidste års Cannes festival, og for første gang nogensinde lavede arrangørerne programmet om, så Wong Kar-Wai alligevel kunne få sin film med. Et testamente om den store kunstneriske respekt, instruktøren nyder i resten af verden, og om kvaliteten af hans film, der ikke altid er lige lette at gå til, men som altid er seværdige.
#1 filmz-rupert giles 19 år siden
En glimrende anmeldelse, og jeg glæder mig til at se filmen i weekenden! Hvorefter jeg sandsynligvis kan læne mig tilbage og vente yderligere fire år på mesterens næste film :-)
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#2 filmz-tom welling 19 år siden
6/6 herfra.
Anmelderen griber dog bare ikke filmen rigtig an efter min mening, men man kan ikke alle have den samme mening om tingene.
#3 mr gaijin 19 år siden
#2 Enig. Virkelig flot filmpoesi. Drømmende og svævende smuk. Lyrik.
#4 filmz-rupert giles 19 år siden
Men det gør mig nu ikke noget, at der går så lang tid imellem film, når de så er så fantastiske som 2046. Mange anmeldere har snakket om, at det er svært at følge historien, men det synes jeg nu ikke. Og hvorvidt filmen sommetider grænser til det selvhøjtidelige er vel en smagssag. Det mener jeg ikke, at den gør. Den er derimod smuk og poetisk og dybt original. Som en slags 2er til In the Mood for Love fungerer den særdeles fint, da den på ingen måde gentager den første film.
Jeg elsker også Wong Kar Wais måde at bruge musik på. En vidunderlig blanding af croonere, opera og filmusik tilsat et østligt touch,, men ellers særdeles vestligt.
Skuespillerne er også særdeles gode. Tonu Leung brillerer (igen) i en hovedrolle, man et langt stykke af vejen har svært ved at have sympati for. Ligeledes er det herligt at se (dejlige) Zhang Ziyi i en anden rolle end den, hun plejer at spille. Og hun er god!
Jeg er ret sikker på, at jeg tager ind og ser den film igen. Men jeg kan også godt se, at den måske ikke er for alle. Den kræver et helt særligt temperament
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#5 jessup 18 år siden
Angående din Cannes kommentar, med at de ændrede programmet for at gøre plads til mesteren, så er det desværre en uheldig tendens i Cannes programmet - de har for mange "darlings" (Trier, Kousterica, Haneke osv.) som er garanteret adgang. Det betyder at udemærkede, og måske bedre film, er forvist til den mere sekundære juri pris. Derfor gør de også meget ud af i øjeblikket at "hype" juri prisen.
2046 er alt i alt en skuffelse som rangere på mindst 4. plads over hans bedste film - Chunking Express, Fallen Angels og In the Mood for Love er på alle måder overlegne.