Desværre er “Ai Weiwei: Never Sorry” en lidt kedelig film. Man har forspildt chancen for at hjælpe Weiweis forsøg på at sætte spot på Kinas manglende demokrati og nationens konsekvente brud på menneskerettighederne. Filmen er langtfra noget kunstværk, men derimod et simpelt portræt af en dygtig og optimistisk ildsjæl, der både som kunstner og aktivist prøver at ændre sit land. Klayman graver ned i mennesket bag kunstværkerne, men hun skulle som minimum have gravet to spadestik dybere, hvis filmen for alvor skulle have været interessant.
