Trods de tunge spørgsmål, der skimtes i baggrunden, er filmen dog også en medrivende størrelse, hvis tone ubesværet kan skifte fra uimodståelig charmerende i én scene til tåreprovokerende trist i den næste. Leigh er en mester i at sætte pinlige situationer op, således at de bliver katalysatorer for folks indre pinsler, og ikke mindst en akavet scene mellem to fremmede bliver på særeste vis både rørende og frigørende for dem begge. Netop sådanne nuancerede portrætter og blændende skuespilpræstationer gør også, at den langsomt sniger sig ind under huden. “Another Year” er ikke en film, der gør et stort og larmende væsen af sig selv, men det er måske også netop derfor, den så ubemærket først erobrer ens tanker – og derefter ens hjerte.
#1 MMB 13 år siden
#2 Bruce 13 år siden