Det er ikke overraskende, at den næsten 15 år gamle “Arizona Dream” hverken har fået mange fans eller megen omtale. Produktionen besidder hverken et traditionelt plot, særlig sympatiske karakterer eller letfordøjelig dialog. Det er en film, som nyder at trodse filmmediets konventioner med en næsten prætentiøs arrogance, og den er ofte i fare for at drukne i en overflod af tung symbolik og usammenhængende ideer. Men det er samtidig en enormt ambitiøs og ekstremt velspillet film. Skivens transfer er blændende, og lydsporet er udmærket.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 dolphinfriendly 16 år siden

Jeg synes der mangler et resumé i selve anmeldelsen...? Derudover en god anmeldelse af en film, jeg desværre ikke har set endnu.

Gravatar

#2 The Insider 16 år siden

Personligt er jeg ikke særlig glad for at skrive alt for meget om plot i anmeldelser. Derudover er netop "Arizona Dream" en svær film at skrive et traditionelt resumé af, fordi den på mange måder er så abstrakt. Hvis man umiddelbart føler sig fristet til at se en særpræget film med de kvaliteter, der nævnes i anmeldelsen, så synes jeg, man bør vide så lidt som muligt på forhånd :-) Og sig endelig til, hvis du får den set! Vil meget gerne høre, hvad andre folk synes om denne særprægede lille sag.
War. War never changes.
Gravatar

#3 dolphinfriendly 16 år siden

#2 Det er klart en film jeg skal se når muligheden viser sig - og når pengene er til det. :)

Gravatar

#4 filmz-sjqlund 16 år siden

Jeg må indrømme jeg aldrig helt har forstået denne film. Dog har jeg kun set den én gang, hvor jeg virkelig synes den var kedelig og langtrukken. Det kan godt være at det er en film man bør se flere gange, men kunne simpelthen ikke se det gode i den.
Synes simpelthen den mangler tempo, og kunne slet ikke se nogen højdepunkter i den.
Gravatar

#5 Kyllingebenet 16 år siden

Hvorfor bliver der egentlig ikke anmeldt blu-ray udgivelser?
Gravatar

#6 chandler75 16 år siden

# 5 De er meget snart på vej :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert

Skriv ny kommentar: