“Black Book” er den dyreste film i Hollands historie, og det mærkes. Filmen er ikke blot en tidløs fortælling om et specifikt aspekt af Anden Verdenskrig, som vi udlændinge sjældent hører om, men også en hyldest til fortidens store, romantiske krigsfilm. Filmen føles en anelse gammeldags, men på den gode måde. Dramaet virker aldrig utroværdigt, men flere af personerne er en anelse flamboyante, dialogen ofte mærkbar pompøs, og både musikken og billederne så storslåede, at man tit fristes til at klassificere filmen som melodrama. Men dens æstetiske storladenhed går perfekt i spænd med historien og virker aldrig upassende eller ufrivilligt komisk.

Det ville dog naturligvis heller ikke være en ægte Verhoeven-film uden en sand overflod af brutale, udpenslede mord, bare bryster og et (bogstaveligt talt) kæmpe kar afføring. Men den som regel løsslupne Verhoeven ved godt, at han ikke har at gøre med endnu et pinligt ringe manuskript i stil med “Showgirls”, og at lysten til at provokere skal tøjles de rette steder og tidspunkter. I sidste ende er det umuligt at betvivle Verhoevens evner som historiefortæller. Filmen varer to og en halv time, men kun en kort prolog og en kortere epilog virker overflødige – resten er et næsten ustandseligt, urokkeligt nervebombardement.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 chuck 16 år siden

Der er en lortescene i denne film :o)
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#2 filmz-michael_l 16 år siden

God anmeldelse og ikke kun fordi jeg er enig i 5/6 :-) Kan kun anbefale denne film, der har dybde, interessante karakterer, hvis skæbner man bekymrer sig om og håber det bedste for, skuespil i top, det verhoevenske touch (blod og nøgenhed) og Carice van hoeten, der er suveræn i hovedrollen.

Det eneste, jeg ikke brød mig om i anmeldelsen, var den grimme bemærkning om Showgirls. En skam at så få kunne se dybden i den film, der var til 5/6 :-)
Gravatar

#3 wiseguy 16 år siden

#2 Alt for mange vælger at overse, at Showgirls både var anmelderrost og vel nok er een af de film der har vundet flest Oscars nogensinde. Hetzen imod Showgirls blev oprindeligt startet i et besynderlig samarbejde imellem ekstreme muslimer og venstreorienterede bøsser!!
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#4 dyg 16 år siden

"Vores egen" Morbid (der normalt har en rigtig god filmsmag) er også meget glad for Showgirls, og han har flere gange forsøgt at få os på #filmz.dk til at se lyset. Men jeg holder nu fast i, at den er dybt elendig.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#5 filmz-clark 16 år siden

Fremragende film!
Gravatar

#6 fatcat 16 år siden

#3 Jep - den vandt ikke mindre end 8 priser i 1996 - men det var vist ikke Oscars - men 7 Razzie og en enkelt DFWFCA... :)
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."
Gravatar

#7 Morbid 16 år siden

Se Showgirls efter i har set et par andre af Verhoevens film, gerne hans tidlige hollandske. Hvor de fleste går galt er, at de slet ikke fanger det er satire, præcis som Starship Troopers og mange andre af Verhoeven's film. Showgirls tager tykt pis på alt i moderne popkultur, som mange er så gennemsyret af, at de slet ikke bemærker, at det altså er en kritik.

Skuespillet er fladpandet og falsk, præcis som det skal være. Scenerne er så 'over the top', at man kun kan grine af det, men der gemmer sig altså en pointe. Verhoeven har en tanke med hvert et shot, og hver en replik. At skrive i anmeldelsen af Black Book (som jeg ikke har set), at manuskriptet i Showgirls er dårligt, er imo enten bygget på en mangelfuld indsigt, eller bare for at provokere. Meget få manuskripter i Hollywood er lavet med sådan grundighed, en skam folk ikke bruger lidt længere tid, på at tænke over det.

Hvorfor tror i Verhoeven, som den eneste nogensinde, mødte personligt op for at modtage sin Razzie Award? Jo mere folk hader den film, jo mere ret har han i sin karitaturiske skildring af kulturen idag. Den der lér sidst..

Undrer mig at nogle film, der har lige så mange lag, og er lige så komplicerede som Showgirls, får meget mere opmærksomhed, og folk er mere villige til at analysere og studere. For eksempel en film som David Lynch's Mulholland Drive, der er en film med samme budskab, og endda har mange referencer til Showgirls (David Lynch er også fan).

Gider ikke en stor diskussion, men giv den en chance til. De fleste af jer har nok ikke set den, siden den udkom, og det er en skam.

--Edit

Til dem der kunne tænke sig en anmeldelse, fra en der elsker den ligesom jeg gør: Clicky

Showgirls er på Slant Magazine's 100 Essential Films liste, og ligger nummer 4 på Ed Gonzalez' top 10 fra 1995, kun overgået af mesterværkerne Dead Man, Safe og Underground.

Så der er andre end mig derude der kan lide den :)
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Gravatar

#8 filmz-Kadann 16 år siden

Spændende, jeg anede ikke at denne film var kommet op i biografen, den skal da klart ses. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#9 aknot 16 år siden

Kan kun anbefales her fra - 6/6
Gravatar

#10 filmz-Bruce 16 år siden

#7 Mange tak for den info. Jeg har selv "undgået" den, netop fordi jeg havde fået et, åbenbart, forkert indtryk af den. Når "Slanten" kan skrive så rosende om den og du bringer Mulholland Drive ind i ligningen, så skal den dælen duleme ses :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: