At der er en pointe med alt dette, burde være tydeligt, men den er meget svær at få øje på, når Coppola virker lige så fascineret af den fashionable livsstil som hendes fem hovedpersoner. Her kunne man være grov og sige, at det også ville være underligt, hvis Coppola kunne skabe en overbevisende film om netop dette emne. Som Francis Ford Coppolas datter har hun sikkert aldrig været uden for berømmelsens rammer. Med dette in mente ville det også være ydermere utroligt, hvis hun kunne skabe en film, der gik i dybden med mennesker, der var fascineret af en verden, der nok altid har været en selvfølge for fru Coppola. Derfor er produktet også netop, hvad man kunne forvente: En film, der beskriver al glamouren, men ikke aner, hvad den skal stille op med de almindelige liv, som de fem teenagere kommer fra.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 bjarke 10 år siden

Jeg er lige en tand mere begejstret, men "Overfladisk film om overfladiske mennesker" er meget rammende også for min oplevelse med filmen. 3 ud af 6 stjerner fra mig.
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#2 Outbound Sith 10 år siden

Jeg tror, jeg er med Bjarke. Der ér stadig nogle ting i den, som jeg var glad for (særligt det indbrud, der er filmet i en enkelt indstilling på 30 meters afstand), og jeg kan også ane konturerne af det, filmen vil, i klippene fra de irriterende teenageres afhørings- og interviewsituationer.

Men til syvende og sidst er der ikke rigtigt nogen, der får noget ud af den: Det er 1½ times "preaching for the choir" for almindelige mennesker, og de (forhåbentlig) få andre, der kunne finde på at gøre hovedpersonerne kunsten efter, bliver bare bekræftet i, at det er for vilderen, og at risikoen for at blive afsløret er minimal...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: