Bobby Fischer er langt fra nogen let figur at holde af. Slet ikke i hans senere år, hvor han anlagde sig vildmandsskæg såvel som rabiate og uforsonlige holdninger. Hans liv blev desværre mere og mere en tragisk farce, hvilket Garbus sobert og nøgternt dokumenterer. Historien om Bobby er mest af alt trist i sin fortælling om en ensom, mærkværdig drengs besættelse af skak og en voksen mands sygelige paranoia, hvor kongen til syvende og sidst bliver sat skakmat af sit eget, krøllede sind. Det er klassisk rise and fall af den art, man aldrig kan få nok af.
#1 TheEnd 12 år siden