Filmen er overbevisende instrueret af John Crowley og styrkes yderligere af Andrew Garfields troværdige afbildning af Jack samt en fremragende Peter Mullan, der i kraft af sin brede skotske accent taler med en sådan magisk rytme, at man bare vil have ham til at fortsætte så længe som muligt.

Handlingen i filmen er kortfattet og ganske beskeden. “Boy A” er først og fremmest en film om stemning og tone – ikke ydre handling – og den bevæger sig med overbevisende faste skridt til en situation, som det er meget vanskeligt at se som andet end uundgåelig. Det er måske også filmens største bedrift: Ikke blot det, at vi kommer til at holde med Jack – for det gør vi ret hurtigt – men at den får en til at håbe på noget, som man grundlægende godt ved er udsigtsløst. Men ligesom de tabte sjæle i Dantes Limbo, kan man alligevel ikke lade være med at håbe.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 MTK 15 år siden

Endelig en film jeg rent faktisk har lyst til at se, og så går den kun i København. De må til at tage sig lidt sammen i Café Biografen her i Odense, de viser jo halvdelen af det bras man lige så godt kan se i BioCity.
Gravatar

#2 cans 15 år siden

Helt enig med anmelderen, synes denne film var eminent!
Famous last words: "what duck?"
Gravatar

#3 CoolHandLuke 15 år siden

Filmen er blandt de større positive overraskelser, som jeg har set på det seneste.

5/6
Gravatar

#4 stoffer 15 år siden

Den lyder spændende. Den må man hellere lige få set.

Vil lige advare om hvad jeg tror er en rimelig stor spoiler i Politikens anmeldelse af denne film. Synes det er ved at blive en rimelig dårlig vane for Politiken.
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#5 Spanner 15 år siden

Tak for advarslen. Det er åbenbart blevet en trend at Politikens anmeldere skal ødelægge film for andre.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#6 Spanner 15 år siden

Det er en virkelig god film. Skuespillet er i top, især Garfields præstation er top notch, og giver én den fornødne sympati for Jack da hans verden begynder at falde sammen.

Den fik desværre en meget begrænset release, men jeg kan kun anbefale folk at prøve at finde den på DVD når den kommer.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#7 Fable 15 år siden

Virkelig fremragede film - utrolig rørende. Behandler samme emne som "Ondskan" i samme fængslende og og håbefulde stil,
selvom man må sige at det er to vidt forskellige slutninger

Skriv ny kommentar: