Alligevel kan man ikke undgå at føle sig en kende skuffet over filmen, som må regnes for en letvægter i Almodóvar-regi, og filmen har hverken “Alt om min mor”s hjertelighed, “Tal til hende”s foruroligende hengivenhed eller “Volver”s charme og livsglæde. Det siger dog noget om Almodóvars evner som filmskaber, at han selv for nedsat blus fortsat er et spændende bekendtskab, og hvis man ikke er overvældet, så er man dog stadig godt underholdt af hans lune humor og skæve vinkler på tingene.
I filmens sidste scener ser man glimt fra den fiktive komedie, som Caine har arbejdet på, og den viser sig at minde en hel del om Almodóvars egen “Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud”. Den opdigtede scene er blandt de sjoveste og bedste i filmen, og selvom “Brudte favntag” er en glimrende film, så efterlod den dog undertegnede med et ønske om, at det var den film, jeg så i stedet.
#1 rockysds 14 år siden
Filmen holder en lidt på afstand i den første tredjedel, men så snart Cruz for alvor kan komme til sin ret, var jeg opslugt. Optagelserne til komediefilmen/"Kvinder på randen af nervøst sammenbrud" med den store mængde af Almodóvarske filmreferencer; Rossy de Palma, Lola Dueñas og specielt Chus Lampreave, der bare ved deres små roller kan forøge den i forvejen herlige oplevelse.
Inkluderingen af "Viaggio in Italia" fungerede fornemt, og så var filmen vist også endnu en påmindelse om, at jeg snart skal have set "Peeping Tom".