Woody Allen hører til blandt de allermest produktive filminstruktører, men en del tyder med “Cassandra’s Dream” alligevel på, at det også kan gå for stærkt på samlebåndet. Således er nyeste film langt fra storformen og i øvrigt blottet for den væsentlighed og prægnans, som ellers er styrende for hans film. Blandt birollerne findes enkelte stærke skuespilpræstationer, som ellers drukner i filmens fortærskede og forlorne univers. Derudover har der kun været plads til få velanrettede indspark, og det er ikke nok, når man kender til ekvilibristens fabelagtige kunnen.
#1 BN 15 år siden
Godt skuespil i en dårligt gennemført film med en både uinteressant og alt for traditionel historie. Som påpeget af filmz-anmelder Uffe Karlsson er ingen af hovedpersonerne videre sympatiske, og dét trækker ned i min bog. Det temmelig ordinære, tynde drama slutter desuden alt for brat og på en tyndbenet, nærmest lidt latterlig måde, og dramaet kan da overhovedet ikke leve op til den meget bombastiske underlægningsmusik der spilles både under for- og slut-tekster!
'Cassandra's Dream' fungerer bedst i scenerne fra familiens dagligdag, før brødrene siger ja til at begå mord for onklen. Som drama kommer den aldrig rigtigt op i omdrejninger, og grundet brugen af diverse klichéer fra krimi-genren berøves man muligheden for at se den som en realistisk hverdagsfilm.
Jeg har aldrig været nogen fan af instruktøren Woody Allen, og denne film har bestemt heller ikke "omvendt" mig.
Jeg kan nok bedst sammenligne filmen med en middelmådig engelsk tv-krimi: Man ser den én gang, og derefter aldrig mere.
3/6
#2 Michael Andersen 15 år siden
Hvorfor trækker det ned?
#3 BN 15 år siden
Det er først og fremmest en helt personlig ting: Jeg har det bare sådan, at jeg bedst kan lide film, hvor jeg kan identificere mig med mindst en af hovedpersonerne. Ellers bliver jeg bare en køligt betragtende tilskuer "ude på sidelinjen". De to brødre i 'Cassandra's Dream' lyver og bedrager og
Jeg havde mest sympati for to af birolle-figurerne: faderen og Terry's kone/samlever Kate, men det er ikke dem man følger i filmen.
Jeg kunne måske godt have levet med denne mangel på en identifikations-figur, hvis historien havde været mere interessant og ikke have lignet noget man har set mange gange før. F.eks. mangler jeg også nogen at identificere mig med i 'Godfather' og 'Godfather 2', hvor identifikations-muligheden (ihvertfald for mit vedkommende) begrænser sig til at prøve at se mennesket inde bagved den uærlige, morderiske mafia-leder eller -medarbejder. Men her er der en historie, der er umådelig interessant, fordi den har en perfekt miljøbeskrivelse og nærmest synes at opsummere/afspejle den amerikanske mafia-verdens historie, ligesom den også siger ganske meget om hvor dybt et menneske kan synke, når det først har betrådt kriminalitetens farlige vej.
Filmz-anmelder Uffe Karlsson skriver i øvrigt tilsvarende om 'Cassandra's Dream': "Karaktererne er uinteressante og usympatiske, og derfor keres man aldrig om deres videre velbefindende."
#4 Highland Park 15 år siden
Nyeste?! Ahem... tjum di dum...