“Ciao Bella” falder i en slipstrøm af svenske ungdomsfilm, der har imponeret igennem det seneste tiår. Det gør svenskboende Mani Masserat Agahs spillefilmsdebut desværre ikke på samme måde. Filmen tager hånd om de gængse ungdomstematikker; den første kærlighed, usikkerhed og fremmedhed. Trods den eksotiske titel er filmen knap så eksotisk, som den lyder, og falder desværre på halen for den verdensfjerne poetiske realisme. Alligevel viser instruktøren dog i glimt eksempler på en sans for detaljen og for det at være ung i nutidens Sverige.
