Symbolikken i filmen er klart grænsende til det næsten overpædagogiske, men man tilgiver den manglende subtilitet på grund af dens sympatiske og humanistiske anskuelser. Det er ikke en film, der ligefrem stråler af en overvældende optimisme, men den efterlader dog et betydeligt håb i tilskueren. Som visuel illustrering af konflikten er citronlunden, der først sprudler af frugtbarhed, men efterhånden forrådner bag de indhegninger, der sættes op, et stærkt bevis på, hvor kraftfuldt filmiske midler kan anvendes til at demonstrere en pointe.
Det er ikke en voldsom og provokerende film, men derimod en neddæmpet og livsklog fortælling, der vækker til eftertanke og refleksion, og hvis sidste minutter har et usædvanligt stort følelsesmæssigt punch. Nå ja, og så byder den også på det mest magiske filmkys denne anmelder kan mindes at have set på lærredet i meget, meget lang tid.
