Triers driven gæk med autoriteter, normer og regler kan ellers være interessant nok, men med “De unge år” er bunden af kagedåsen nået. Trier og co. bliver nødt til at vende tilbage til film, der rent faktisk handler om ‘noget’ og mindre om ‘nogen’, flere film med solide historier og interessante personer og færre fortænkte og indforståede projekter. Undertitlen, “Erik Nietzsche-sagaen del 1”, varsler en fortsættelse, men kunne man dog ikke bare blive skånet for del 2 og i stedet få liv i Lars von Trier-sagaen igen? Den er trods alt mere spændende.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Ash 16 år siden

Jeg synes ikke rigtig din, ellers velskrevne, anmeldelse passer helt til karakteren. Hvor er det filmen trods alt gør sig fortjent til 3 stjerner? I mit hoved lyder dette som en "max-2-stjerner" film.

Det er vel ikke fordi, det trods alt er en Trier-film? (No pun intended!)
Gravatar

#2 filmz-wicket 16 år siden

Er enig med Ash. Stjerner passer ikke helt til anmeldelsen.
I feel like I'm Han Solo, and you're Chewie, and she's Ben Kenobi, and we're in that fucked-up bar!
Gravatar

#3 Tylerdurden 16 år siden

Jeg er slet ikke enig i den anmeldelse.
Jeg så den for nogle måneder siden og jeg var ganske godt underholdt og grinende højlydt (hvilket resten af biografsalen også gjorde) mange gange udner filmen.
Man skal ikke gå så højt op i at det den handler om lars Von Trier, men bare se den som en komedie om filmskolen i 70'erne-80'erne.
Det er er en lille film, men den er ganske charmerende.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#4 filmz-vassago 16 år siden

#3: massehysteri :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#5 mr gaijin 16 år siden

Jeg fandt den nu også ret morsom. Det er ikke noget storslået, men der er et par gode grin i filmen. Specielt en herlig lille parodi på Nils Malmros med en skidegod Jens Albinus. I det hele taget er der rigtig mange gode cameos i filmen. Nikolaj Coster-Waldau, Dejan Cukic, Søren Pilmark, Paprika Steen, Søren Malling og ikke mindst Troels Lyby, hvis rolle virkelig er en dybt rammende parodi på kynisk politisk korrekthed anno 70erne.

Den er langt sjovere og bedre, end jeg havde forventet ud fra de øvrige anmeldelser.

4/6
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: