Harald Rosenløw-Eeg har stået for filmens overbevisende manuskript, der fornemt formår at opbygge nogle troværdige personbeskrivelser og hjerteskærende situationer, og som ikke viger tilbage for at håndtere de store emner. Han understøttes dog af nogle usædvanligt stærke skuespilpræstationer. Pål Sverre Valheim Hagen er glimrende som Jan Thomas, og Trine Dyrholm er rent ud sagt formidabel som den sorgramte moder. Dyrholm har ganske vist allerede indkasseret et væld af velfortjente Robert- og Bodil-priser, men jeg tror faktisk aldrig, hun har været bedre end her.
“De usynlige” er et betagende og duperende værk. Så mange elementer falder perfekt sammen: filmens fotografering, den perfekte personinstruktion og den overbevisende fortælling, der konstant magter at holde balancen mellem det store drama og de troværdige situationer. Dertil skal lægges den bedste og smukkeste brug af orgelmusik, som denne anmelder kan huske at have set i en film. Nej, historien handler ganske vist ikke om et særligt muntert emne, men man forlader alligevel biografen med en grundlæggende optimistisk tro på, at små undere nogle gange kan finde sted. Denne film er i sandhed selv en af dem.
#1 filmkorn.dk 15 år siden