Det er alt sammen temmelig underholdende at overvære, men til trods for svingende tissemænd, drukfester, slagermusik og brændemærkning, så lurer der en alvor bag pjatteriet, som viser sig at være rejsens egentlige mål, og man fornemmer, at angsten for voksenlivet samt usikkerheden over fremtiden er en stor del af personernes drivkraft. Undertiden føler man sig lidt som den eneste ædru til et højrøstet selskabet, og den fordrukne filosoferen bliver indimellem lige lovlig langtrukken, men som helhed er “De vilde hjerter” et sjovt og overraskende tankevækkende bekendtskab trods den bøvede fremtoning. ”Jeg bliver nødt til at opleve et eller andet, jeg kan definere mig selv ud fra,” siges det af en af knallertrytterne, og det store spørgsmål om personlig identitet spøger da også i kulissen i denne film, hvor det i sidste ende ikke kun er testiklerne, der blotlægges.
