“Den ukendte kvinde” er en helt igennem vellykket kraftpræstation, der, med fare for bagsiden ved sammenligningens kunst, nok hører til Guiseppe Tornatores absolut stærkeste kort siden “Mine aftener i paradis”. I paradis er vi bestemt ikke med “Den ukendte kvinde”, men ikke desto mindre er filmen midt i alvoren et poetisk og kraftfuldt værk med en stærk og prægnant historie og ikke mindst dybtfølte aktørpræstationer.
