Forum

Departures

Udover at fungere som bogstøtte kan Oscaren i tilfældet “Departures” ikke bruges til meget. Instruktør Takita lægger sit filmiske puslespil meget pænt og prydeligt, og alt falder da også slutteligt forudsigeligt på plads, inden rejsen er tilendebragt og den sidste tåre er grædt. Men selvom den er tårevædet, er “Departures” ikke en vellykket rejse. Der er for meget af det forkerte, alt for meget, og for lidt af det rigtige, hvilket gør denne afgang ganske forglemmelig.

Læs hele anmeldelsen her

#1 filmz-Filmnørden 14 år siden

Dette er en fascinerende film. Historien, skuespillet, temaet, kulturen og billederne er alle med til, at skabe en dybt betagende film. Med den begrænsede viden jeg har om japansk film, vil jeg mene at det er et ret aparte eksempel på en film fra dette land. For eksempel er skuespillet overvejende realistisk (uden det sædvanlige japanske overspil) og især de to skuespillere der danner par i hovedrollerne, er ekstremt gode. Og selvom du kan se slutningen komme på flere kilometers afstand, er den ikke desto mindre DYBT rørende. Eneste klage er den 3 minuter lange musik-sekvend i midten af filmen, der efter min mening skaber mere distance end nærkontakt til filmens ellers gribende stemning. Det gør den dog ikke mindre fortjent til at have vundet en Oscar for årets bedste udenlandske film 2009.

Filmnørdens karakter: (5/6)
Underholdende, rørende og dybt fascinerende

Læs hele anmeldelsen på Filmnørdens Hjørne

#2 Skeloboy 12 år siden

Departures, 2008
Celloisten Daigo står uden job, da orkesteret, hvor han er ansat, bliver nedlagt. Derfor flytter han med sin kone tilbage til hans moders hus på landet. Hans nye job bliver lidt ved et tilfælde bedemand.

Filmen er til tider utrolig smuk, utrolig værdig. I starten er det lidt for komisk, men efterhånden som historien skrider frem, jo mindre komisk bliver det. Noget af det skyldes rollen som Daigo, der bliver overspillet. Især da Daigo genoptager cello-spillet, bliver filmen en helt utrolig smuk oplevelse, og indledningen er tilgivet. Desuden er det en fornøjelse at se Daigos kone, Mika(hold øje med Ryôko Hirosue)

Som der bliver sagt:
"Genskabelsen af den evige skønhed i et menneske, der er blevet koldt. Alt sammen udført stille og roligt og med stor præcision. Men mest af alt med kærlig omhu, så den døde kommer godt af sted på sin sidste rejse. Det hele gøres så fredfyldt, at det kommer til at stå som et smukt minde."

Deri ligger filmens allerstørste styrke, og selvom man få gange godt kunne ønske sig en lidt mere poetisk kurs, og på trods af nogle lidt irriterende valg, er det en film, jeg absolut vil anbefale!

8/10
IMDB

http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy

#3 Mros 8 år siden

En fantastisk film. Selv om den handler om døden er den udført med følelser og ynde og få virkelig en til at føle at døden og sorg, måske også har en lysere side. Jeg, og min familie så den efter at vi havde begravet min far. Vi havde skulle bruge en bedemand og havde været i kontakt med Begravelsesguiden, hvor vi blev guidet, da vi jo var i en lidt svær situation og ikke kendte til en ordentlig bedemand i forvejen.Jeg husker, at jeg havde en rigtig god snak med den rådgiver jeg fik fat i og vedkommende nævnte, i en anden forbindelse, at jeg burde se den film.

Især pga. situationen, har den nok ramt lige i hjertet, men stadig helt objektivt, og selv om man ikke står lige i situationen synes jeg det er en film som alle bør se. Den er alt hvad hollywood ikke er og mere til.

Skriv ny kommentar:

Forum

Departures

Fora