I krig er børn de største ofre. Den fortærskede, men ikke desto mindre sande sandhed præsenteres du for uden filter i “Det store stilehæfte”. Filmen er antisentimental, så det grænser til det upersonlige. De navnløse tvillinger er, selvsagt, ikke til at skelne fra hinanden, og stirrer begge lige dødt og diabolsk direkte ind i kameraet. Ikke ulig den underlige mande-dreng i Elem Klimovs “Gå og se”. Men det greb gør det også forbandet svært at engagere sig i fortællingen. To teenagedrenge uden navne, der bevidst fravrister sig følelser af enhver art. Et modigt valg fra Szász’ side, og nok ét, der vil dele publikum.
Lige meget hvad er “Det store stilehæfte – Krigsdagbogen” et fascinerende, til tider direkte hypnotisk bekendtskab. Enkeltstående scener, som da en af tvillingerne tæskes til blods af en lokal ordensmagt i et lokale, hvor væggene er malet lige så højrøde som drengens blodige og forslåede ansigt, imponerer også vildt i sin radikale stil. Til slut er du ladt alene tilbage med en dystert rugende følelse i kroppen. En følelse af antifølelse som et af grundlagene for det Europa, vi kender i dag.
#1 Jarvis 10 år siden