Den 4. sæson af “Dexter” er en klar forbedring i forhold til føljetonens foregående og mindre helstøbte 3. årgang. John Lithgow leverer en fuldkommen fantastisk, Emmy- og Golden Globe-belønnet præstation som Dexters mest mindeværdige modstander hidtil: Den psykotiske seriemorder Trinity. Seriens bifigurer er stadigvæk ikke synderligt interessante, men alene samspillet mellem Lithgow og hovedrolleindehaveren Michael C. Hall gør sæsonen til en udsøgt fornøjelse. Hvis man allerede har erhvervet seriens tre tidligere årgange, er der naturligvis ingen god grund til at lade denne blive på butikshylden, især ikke når nu både udgivelsens billed- og lydkvalitet er så glimrende, og ekstramaterialet er hæderligt.
#1 LukasAgerskov 12 år siden
En af de stærkeste sæsoner overhovedet.
MVH
LukasBA
#2 Collateral 12 år siden
#3 misuma 12 år siden
#4 HonoDelLoce 12 år siden
Jeg er ganske enig. Selvom jeg nærmest begyndte at kunne LIDE Doakes mod slutningen af sæson 2, så savner jeg ham på ingen måde.
#5 Zombi 12 år siden
Grundet den ekstrem positive kritik af fjerde sæson, havde jeg måske skruet forventningerne urimeligt højt op, men jeg blev sgu ikke lige frem blæst omkuld. Jeg kan ikke se hvorfor den skulle være så meget bedre end den lidt kritiserede tredje sæson, som faktisk var ganske habil ikke mindst takket være en yderst velspillende Jimmy Smits.
Derudover ødelagde en ret stor klaphat også et kæmpe plottwist, så det mistede ærlig talt lidt af sit punch. Men selv uden at have vidst det tror jeg ikke det ville have ændret resten af mit syn på sæsonen. Det er stadig en ganske fin sæson, men serien kører altså en smule i den samme rille og det står mere og mere klart for mig hvor meget Michael C. Hall faktisk bærer serien, ja nærmest egenhændigt.
Det kom vist til at lyde lidt mere negativt end jeg havde regnet med, jeg synes trods alt stadig at det er en spændende/fascinerende serie.
John Lithgow gjorde det skam også godt, men taget alt den positive kritik in mente synes jeg ikke helt han kunne leve op til det. Forventninger er noget værre bras til tider. ;)
Lithgows karakter blev først rigtig spændende lidt over halvvejs inde i sæsonen og gjorde derfor ikke ligeså stort et indtryk på mig, som f.eks. Jimmy Smits præstation som Miguel Prado i tredje sæson.
Miguel Prado er stadig seriens bedste gæste karakter, tæt forfulgt af Agent Frank Lundy.
Med henhold til Doakes, så kan det godt være at han var en smule karikeret, men det var det jeg godt kunne lide ved ham. Doakes gav serien noget kant og gav Dexter noget modspil og jeg fandt ham også bare pisseunderholdende. Doakes var nok ikke den mest nuancerede biperson, men han var fandme den sjoveste.
Hvordan kan man ikke holde af dette glade individ?
#6 Lord Beef Jerky 12 år siden
#7 Zombi 12 år siden
Det er jeg tilgengæld helt enig i. Første sæson er suveræn og noget nær perfekt. Selv ved andet syn blev jeg ligeså opslugt som ved første syn. Dexter indeholder måske også en af de mest fængslende pilot episoder nogensinde.
#8 wimmie 12 år siden
Jeg savner heller ikke Doakes; synes hans karakter var alt for overdrevet og han begyndte at irritere mig meget.
#9 Riqon 12 år siden
Psykotisk? Eller menes der "psykopatisk"?
#10 Lord Beef Jerky 12 år siden