“Dobbeltspil” er en stilfuld genindspilning af en overlegen genistreg fra 1972. Hverken Michael Caine eller Jude Law lever op til deres vanlige standarder i en film, som ofte er flot at se på, men som sjældent for alvor tirrer intellektet, nerverne eller lattermusklerne. BD-udgivelsens AV-præsentationen er hæderlig, men ikke overvældende, mens ekstramaterialet hovedsageligt vil fornøje dem, der også nød filmen. Det er svært for alvor at anbefale udgivelsen til folk, der ikke allerede ved, at filmen er netop deres kop te. Hvis man er nysgerrig, kan man med god samvittighed leje filmen, men så er det en endnu bedre idé at opsøge originalen.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-Is 15 år siden

Har ikke set den nye, men har hørt at den gamle skulle være fantastisk.
Kan det bekræftes? :-)
Gravatar

#2 squee 15 år siden

Jeg var meget overrasket over genindspilningen - måske også fordi, at jeg ikke har set originalen - og var især henrykt over Jude Laws mesterlige præstation.
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#3 [email protected] 15 år siden

Kan ikke tage Jude Law Seriøst
Gravatar

#4 Diechmann 15 år siden

Originalen var god....men den her holder desværre ikke...Man trir aldrig helt på det der foregår og pludselig er det overstået...ÆV
Gravatar

#5 wimmie 15 år siden

Jeg har desværre ikke set originalen, men det har jeg da tænkt mig efter at have set denne.
At den er fantastisk vil jeg nu ikke påstå, men den er ganske underholdende og skuespillet er rigtig godt :)
Er ret enig i anmeldelsen - den har sine gode og dårlige sider, og er sikkert ikke så god som originalen.
Dog synes jeg at Law og Caine er ganske fortræffelige - og ja, Jude Law overspiller - men dér hvor det er meningen.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#6 filmz-vassago 15 år siden

#3: ...fordi? :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#7 filmz-tweiis 15 år siden

Se originalen og I vil syntes den nye er lort, desværre. Michael Caine styrer!!
Heeeres Johnny!!!
Gravatar

#8 filmz-Raven_ 15 år siden

Endnu engang savner jeg eksempler fra anmelderen, hvad er det præcist, der gør at Cain kører i automatgear.

Jeg har haft samme emner oppe at vende tidligere og jeg ville ønske, at anmelderne ville underbygge deres påstande/meninger. Det giver anmelderen troværdighed og giver læseren mulighed for at følge anmelderens tanke.

Huske de gode gl. dage med Bogart hvor Ole Michelsen ofte kom med holdninger/meninger, der lå langt fra min egne men han underbyggede det altid med eksempler. Det var ikke sikkert jeg var ening, men jeg kunne i det mindste følge hans tankegang.

Udtagelser som: "Michael Caine er som sædvanlig god, men synes at køre på automatgear", kan JEG ikke bruge til særlig meget.

Just a thought
Gravatar

#9 lagoni 15 år siden

#8 - risikoen ved det er så at der kan komme spoilere, hvilket man desværre for tit ser i anmeldelser. Det gode her er jo så at man i forummet kan diskutere dette ved hjælp af spoiler-markeringer, det vil jeg da foretrække fremfor at få handlingen ødelagt.

Jeg har så ikke set filmen, så ved ikke om denne kunne være eksempler, der ikke ødelægger historien.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#10 The Insider 15 år siden

Hvis hver evig eneste pointe i en anmeldelse skal underbygges af et konkret eksempel, er jeg sikker på, at teksten kommer til at blive meget tung at danse med. Det vil svare til at skulle finde koblingspunktet hyppigt, mens man farer afsted på motorvejen. Og jeg er overbevist om (fordi jeg fulgte det i årevis), at Bogart til tider slyngede en subjektiv konklusion ud uden at begrunde den med en længere forklaring.

Jeg er derudover enig med lagoni, at det er værd at overveje, om det er nødvendigt/retfærdigt at udpensle en episode, der kan have en indflydelse på ens filmoplevelse. Og betydningen af Caines autopilot-væremåde synes jeg egentlig siger sig selv. Selvsagt betyder det, at Caine ikke er særlig engageret, hvilket er gældende for hele filmen (hvorfor et enkelt konkret eksempel bliver en anelse mere overflødigt), og hvilket også tydeliggøres af sammenligningen i teksten mellem Caines præstation her og i den oprindelige "Sleuth". Jeg kan ikke umiddelbart se, hvordan det kan gøres tydeligere af, at jeg nævner, at i en specifik dialogscene mellem Caine og Law virker Caine ikke engageret nok.

Tag for eksempel Roger Ebert, verdens formentlig mest populære anmelder. I hans anmeldelse af den nye Indiana Jones (http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080518/REVIEWS/969461084) konkluderer han bl.a. følgende:

- Indiana Jones filmene eksisterer i deres eget univers
- Raiders of the Lost Ark er et actionfilm-mesterværk

Uden at de to konklusioner understøttes af nogen som helst form for fuldstændig forklaring eller redegørelse. Personligt savner jeg det heller ikke, det er jo Eberts egne subjektive udsagn, og hvis han skulle ud med længere forklaringer ville jeg måske nærmere se det som søgte, forgæves forsøg på at være objektiv.
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: